Ny bruger af Epoline Online Filing (EOLF) - sådan kommer du i gang. Eller registrering af nyt smartcard for eksisterende brugere.
Epoline Online Filing (EOLF) programmet benytter et smartcard fra EPO for at kunne signere og indsende ansøgninger elektronisk. Kortet bestilles online hos EPO og leveres inden for 28 dage.
Efter godkendelse af kortet vil det blive sendt direkte til den adresse, der er opgivet på ansøgningsblanketten. Med kortet sendes et kvitteringsbrev, som skal returneres til EPO.
Når EPO har modtaget kvitteringen, afsendes der et brev med PIN kode til ansøgeren. Denne kode skal bruges sammen med smartcard’et.
Installation af smartcard og programmet Epoline Online Filing (EOLF)
Sammen med smartcard’et leveres information om, hvordan du får installeret de nødvendige drivere for at køre programmet. Den nødvendige software kan desuden downloades fra Epoline.
Indlevering til modtagesystemet hos Patent- og Varemærkestyrelsen kan først udføres, når det aktiverede kort er oprettet på systemet hos os.
Sørg for at smartcard’et sidder korrekt i holderen og udfyld denne automatiske tilmeldingsformular (skriv PIN-koden, registrer kortet og opdatér dine brugeroplysninger). Man kan efter successfuld registrering straks indlevere hos os.
Her kan du teste om dit smartcard er registreret på vores server
Opdatering af Epoline Online Filing (EOLF)
Epoline Online Filing (EOLF) skal være opdateret til en version hvor det er muligt at vælge elektronisk indlevering til DK. Brug den indbyggede opdateringsfunktion, hvis du ikke allerede kan vælge DK som modtager af elektroniske EP og PCT ansøgninger.
Har du kommentarer til indholdet?


