Inden du lancerer din nye tekniske udvikling, logo eller varemærke, kan det være en god idé at få undersøgt, om det i virkeligheden kan forveksles med rettigheder, der allerede findes.
På den måde undgår du at krænke eksisterende rettigheder, og du får et indblik i om din teknik, dit logo eller dit varemærke er unikt.
Du kan få 50 pct. i tilskud til en sådan indledende IP-undersøgelse, dog max. 10.000 kr. Du skal kontakte dit regionale væksthus, som kan vurdere om en indledende IP-undersøgelse er relevant for din virksomhed.
Den indledende IP-undersøgelse kan du få lavet hos en privat udbyder eller hos Patent- og Varemærkestyrelsen.
Du skal sammen med en IP Coach fra dit regionale Væksthus udarbejde en rekvisition. Du skal selv betale det fulde beløb, men vil efterfølgende få refunderet 50 pct. af udgiften.
Læs mere om mulighederne for tilskud
Vil du vide mere?
Vil du vide mere om eller har du spørgsmål til IPR-pakken er du velkommen til at kontakte:
-
Patent- og Varemærkestyrelsen, Bjørg de Meza Espersen, tlf. 4350 8578, mail: bms@dkpto.dk
Har du kommentarer til indholdet?


