Gør idéer til aktiver

IPR-aktive virksomheder og økonomiske nøgletal

Vedvarende frembringelse af ny viden og gode idéer er det stærkeste kort, som det danske erhvervsliv har på hånden, når det handler om at gøre sig konkurrencedygtige på det globale marked.

Danske virksomheder skal også være gode til at beskytte deres viden og gode til at udnytte tilgængelig viden – blandt andet via handel med viden.

For at vise, hvor meget danske IPR-aktive virksomheder bidrager til vækst og beskæftigelse i Danmark, er der blevet lavet en sammenkørsel af Patent- og Varemærkestyrelsens database over registrerede rettigheder (patenter, varemærker, designregistreringer og brugsmodel) og oplysninger fra Danmarks Statistik om vækst, beskæftigelse m.v. Et udpluk vises nedenfor:

Andel af virksomheder med IP-rettigheder, fordelt på ressourceområder

 

Kilde: ”Patenter og Varemærker 2007”, publikation fra Danmarks Statistik

Det er således tydeligt at se, at brancherne i meget forskellig udstrækning gør brug af IP-rettigheder. Samlet set udgør de IPR-aktive virksomheder 4% af alle danske virksomheder, men andelen er langt højere indenfor medico/sundhed, hvor 14% af virksomhederne har IP-rettigheder, og indenfor IT/kommunikation, hvor hver tiende virksomhed har registreret en IP-rettighed.

Hvis man kigger på fx værditilvæksten, ses, at de 4 pct. IPR-aktive virksomheder står for en stor del af værditilvæksten blandt danske virksomheder:

IPR-aktive virksomheders andel af værditilvækst, 2000-2006

Kilde: ”Patenter og Varemærker 2007”, publikation fra Danmarks Statistik

Mere end en tredjedel – 39% - af den samlede værditilvækst i Danmark blev således skabt af IPR-aktive virksomheder. Det er en lille fremgang i forhold til år 2000.

Som det ses af figuren, skiller især Medico/sundhed sig ud, når det angår de IPR-aktives andel af værditilvæksten, idet ikke mindre end 79% af værditilvæksten på dette ressourceområde er skabt af værditilvækst i IPR-aktive virksomheder. De IPR-aktive virksomheder indenfor Fødevarer står med 58% også for en betydelig andel af ressourceområdernes værditilvækst.

De IPR-aktive virksomheder står også for en lignende stor andel af nøgletal som eksport, årsværk og omsætning.

Mere information kan findes på Danmarks Statistik



Sidst ændret: 14. oktober 2009
Har du kommentarer til indholdet?