Patent prosecution Highway (PPH) mellem Korea og Danmark.
PPH-aftalen betyder, at du fra den 1. marts 2009 kan anmode om en accelereret behandling af din patentansøgning:
- Ved den koreanske patentmyndighed (KIPO), hvis Patent- og Varemærkestyrelsen forinden har accepteret, at de tilsvarende patentkrav er patenterbare i Danmark.
- Ved Patent- og Varemærkestyrelsen, hvis den koreanske patentmyndighed (KIPO) forinden har accepteret, at de tilsvarende patentkrav er patenterbare i Korea.
Det bemærkes, at det ikke er et krav for at benytte PPH, at sagsbehandlingen ved den første patentmyndighed er nået så langt, at der er meddelt patent. Det er derimod et krav, at den første myndighed har fundet mindst ét patentkrav patenterbart. Du kan læse mere om, hvornår og hvordan PPH kan benyttes i nedenstående vejledninger.
PPH-aftalen med KIPO er et pilotprojekt, som oprindeligt var planlagt til at vare et år. Patent- og Varemærkestyrelsen og KIPO har dog aftalt at PPH pilotprojektet forlænges og indtil videre på ubestemt tid. Beslutningen om at forlænge PPH-aftalen blev annonceret i en fælles meddelelse den 18. februar 2010. Forlængelsen af PPH pilotprojektet sker for at indsamle mere information om effekten og benyttelsen af PPH-aftalen inden det besluttes, om aftalen skal gøres permanent, og om aftalen i så fald skal bibeholde sin nuværende form, eller om der skal ske ændringer.
Accelereret PPH behandling ved KIPO
Anmodning om accelereret PPH behandling ved KIPO sker ved at følge denne vejledning.
(KIPO anslår at brug af PPH ved KIPO normalt giver mulighed for at modtage den første patenterbarhedsvurdering fra KIPO ca. 2 måneder efter KIPO’s modtagelse af anmodningen om PPH-behandling).
Accelereret PPH behandling ved Patent-og Varemærkestyrelsen
Anmodning om accelereret PPH behandling ved Patent- og Varemærkestyrelsen sker ved at følge denne vejledning.
Den udfyldte ansøgningsformular ("PPH Request") skal være det øverste dokument, når du sender PPH anmodningen til os.
Anmodning om accelereret PPH behandling ved Patent-og Varemærkestyrelsen skal indeholde den påkrævede dokumentation og skal sendes til:
Patent- og Varemærkestyrelsen
Helgeshøj Allé 81
2630 Taastrup
E-mail anmodning om PPH behandling hos Patent- og Varemærkestyrelsen skal sendes til pvs@dkpto.dk og skal indeholde den påkrævede dokumentation.
Yderligere information
For yderligere information er du velkommen til at kontakte enten:
- Chefkonsulent Flemming Kønig Mejl, telefon 4350 8148, e-mail: fsp@dkpto.dk
- Chefkonsulent Barbara Suhr-Jessen, telefon 4350 8433, e-mail: bej@dkpto.dk
Har du kommentarer til indholdet?


