Gør idéer til aktiver

Spar tid og penge med et skræddersyet kursus

Creativ Company, et firma fra Holstebro, som sælger hobbyprodukter, havde i et stykke tid talt om, at det måske var en idé at erhverve sig lidt mere viden indenfor design- og varemærkeområdet.

Creative CompanyDerfor kontaktede de Patent- og Varemærkestyrelsen for at høre hvilke muligheder, vi har at byde på. Og det har Creativ Company ikke fortrudt.

Vivi Brødbæk, produkt-og sortimentchef, fortæller, at det ikke er sidste gang, de benytter sig af muligheden for at få et kursus skræddersyet til deres arbejdsplads og afholdt i deres egne lokaler:
”For vores virksomhed har en af fordelene været, at vi alle kunne deltage i kurset, på tværs af afdelinger og ansvarsområder. Jo flere, der ved hvilke fælder, vi skal navigere uden om, når vi indkøber og designer, jo mindre er risikoen for, at vi kommer galt af sted. Det giver en større faglig forståelse kolleger imellem, når alle har den samme viden. Og vi kan efterfølgende hjælpe hinanden på kryds og tværs. Alle i huset er blevet langt mere fokuserede på området, og der opstår tit nogle konstruktive samtaler, der bevirker, at virksomheden ikke ender i problemer. Vi vil helt sikkert gøre brug af tilbuddet i fremtiden, hvor der vil blive strikket et kursus sammen, der er tilpasset de enkelte afdelinger. At kurset handler om lige de emner, der er relevante for Creativ Company, er et kæmpe plus. Derudover er der jo også det økonomiske aspekt. Vi var fri for at sende mange medarbejdere ud af huset på én gang - i stedet kunne vi arbejde til kl. 13 og derefter gå direkte på kursus i tre timer.” 

Har du fået lyst til at høre mere?

Har du fået lyst til at høre mere om, hvordan vi kan tilpasse et kursus til din virksomhed, så kontakt vores Kursusafdeling.

Så tager vi en snak om hvordan vi bedst kan hjælpe jeres virksomhed. 

Vi tilpasser os også dig!



Sidst ændret: 7. september 2009
Har du kommentarer til indholdet?