Myndigheder
Patent- och registreringsverket - PRV
PRV's målsætning er at øge vidensniveauet hos svensk erhvervsliv om immaerialret som en strategisk ressource. Derfor har PRV en omfattende kursusvirksomhed og uddanner omkring tretusinde personer hvert år.
PRV udbyder både skemalagte kurser og kurser som tilpasses helt efter kundens behov. Forelæserne som er eksperter, hentes dels fra PRV, dels fra svensk og udenlandsk erhvervsliv.
Private udbydere
IQPC (International Quality & Productivity Center)
IQPC udvikler og afholder konferencer, seminarer og "one to one meetings". Siden 1973 har IQPC udbudt arrangementer for at forsyne deltagerne med præcis og objektiv information samt idéer for herigennem at kunne skabe større konkurrencedygtighed. IQPC's mål er gennem forskning og møder med eksperter at holde deltagerne opdateret med udviklingen i deltagernes specifikke brancher.
Universiteter og skoler
Chalmers University of Technology, Göteborg
CIP (Center for Intellectual Property Studies) er et kompetencecenter under Chalmers University of Technology, hvis hovedmål er skabelsen af intellectual property m.v. for at lede firmaer, universiteter og andre sociale institutioner. CIP afvikler bl.a. The Intellectual Capital program (ICM), hvilket bringer ingeniør-, økonomi- og jurastuderende sammen for at skabe netværk og andre positive synergier. Målet med ICM er bl.a. at fremme både teamwork og fælles forskning, hvilke kan hjælpe specialister fra forskellige fagområder til bedre at kommunikere med hinanden. Herudover udbyder CIP kortere anvendelsesorientere kurser indenfor IPR-områder i f.eks. patentteknologi.
CIP Forum 2007
”Europas mest omfattende Intellectual Property Management arrangement”
The Center for Intellectual Property studies (CIP) på Chalmers og Göteborgs Universitet er vært for den tredje internationale industri IP konference med titlen CIP FORUM 2007.
Malmö Högskole, Teknik och Samhälle
Malmö Högskola har valgt at lægge særlig fokus på IPR-området, og tilbyder et et-årigt kursus for jurister og teknisk/naturvidenskabeligt uddannede. Kurset dækker de juridiske og tekniske aspekter af IPR og praktisk projektarbejde.
Herudover tilbyder Malmö Högskola et 6 måneders adfærds- og markedsjuridisk grundkursus. I kurset indgår immaterialret (varemærke-, ophavs- og patentret).
Kungl Tekniska Högskolan
På Kungl Tekniska Högskolan kan man bl.a. læse til ingeniør. Kungl Tekniska Högskola udbyder IPR-kursus som kan indgå i diverse masteruddannelser. Kurset er af 6 måneders varighed (1. semester) og dækker de juridiske aspekter af patentering.
Stockholms Universitet, Juridicum
Stockholm Universitet udbyder masteruddannelse i "European Intellectual Property Law". Udannelsen er af 1 års varighed og dækker primært de juridiske aspekter af IPR. Masterprogrammet er opdelt i 3 moduler. Modul 1 dækker de fundamentale områder af intellectual property law på et avanceret niveau. På modul 2 specialiserer den studerende sig i et område indenfor intellectual property law, hvilket er farmaceutiske og bioteknologiske patenter, copyright i informationssamfundet, EU-varemærker, licensiering og merchandising, øvelse i varemærkeretssager eller Internet og E-handel. Modul 3 omhandler juridiske metode og teser indenfor IPR.
Har du kommentarer til indholdet?


