Gør idéer til aktiver

DesDoc®

DesDoc®: Du står stærkere med en designdokumentation

Hvis du har brug for at kunne dokumentere dit design, kan du gøre det nemt og hurtigt med vores onlineværktøj, DesDoc®. Når du skal registrere dit design er det vigtigt at kunne dokumentere, hvornår det blev offentliggjort. 

Relaterede produkter:

Designundersøgelse

Konkurrentovervågning Design

Hold styr på dine design
DesDoc® er en online-database, du kan bruge til at dokumentere, hvornår du først offentliggjorde dit design. Når du indsender et design via vores hjemmeside, sender vi dig en bekræftelse på, hvornår vi modtog designet. Og på den måde kan du dokumentere, hvornår det blev offentliggjort.

I hele EU gælder nemlig en såkaldt skånefrist, der betyder, at du kan prøve dit design på markedet i op til et år, før du vælger, om du vil beskytte det. Har du brugt DesDoc®, får du desuden automatisk en reminder om, hvornår din skånefrist udløber, så du slipper for selv at skulle holde styr på det. På den måde kan du også bruge værktøjet til at holde styr på mange design, for eksempel ved kun at udvælge de mest succesfulde design til registrering.

Du og din virksomhed står stærkere
Men dokumentationen er også brugbar i forhold til andet end blot en eventuel registrering af designet. Det kan for eksempel være en fordel i forhandlinger med potentielle investorer eller andre virksomheder, at du har dokumentationen i orden.

Derudover fungerer DesDoc® i sig selv også som udstillingsvindue for dig og dine produkter. Når du indsender dit design til os, kan du nemlig vælge, at det skal være tilgængeligt på vores hjemmeside. At dokumentere dit design med DesDoc® giver dig ikke automatisk en designregistrering. Men du får en reminder, når det er tid til at beslutte, om designet også skal registreres.

Pris og levering
Du kan dokumentere dit design via en blanket online – det gør du på adressen /desdoc

Når du sender dit design ind til DesDoc®, vil der normalt højst gå to arbejdsdage, før du modtager dokumentationen. Prisen er kr. 500 pr. design ekskl. moms. Du betaler samtidig med indleveringen.

Hvis du efterfølgende ønsker at registrere designet, skal du sende os en ansøgning om registrering af design og betale ansøgningsgebyret på kr. 1.200. En designregistrering kan gælde i op til 25 år.

Mere information
Har du spørgsmål eller kommentarer, er du altid velkommen til at kontakte vores Kundecenter på telefon 4350 8301 eller på mail pvs@dkpto.dk.



Sidst ændret: 3. marts 2009
Har du kommentarer til indholdet?