Designundersøgelse: Er der risiko for at dit design krænker andre?
En Designundersøgelse giver dig overblik over, om dit nye design ligner andre design, der allerede er registrerede. Den viden kan spare dig for at opdage, at dit design krænker andres registrerede rettigheder efter, at du er begyndt at producere og markedsføre det.
Relaterede produkter:
DesDoc
Konkurrentovervågning Design
Er der risiko for, at du krænker andre?
Hvis et tidligere design ligger tilstrækkeligt tæt på dit eget, kan det betyde, at du ikke kan registrere og markedsføre dit design, fordi du krænker det tidligere design. Derfor er det relevant at vide, hvad der findes af andre design, der ligner dit.
Den viden får du med en Designundersøgelse. Og det kan du bruge til at vurdere, om der er risiko for, at du ikke kan gå videre med dit design.
Hvilke andre design ligner dit?
Vi foretager undersøgelsen i vores eget danske designregister, i EU’s designregister og i vores designdatabase, DesDoc. Vi checker også, om designet ligner nogle registrerede varemærker. Du får en rapport med en oversigt over resultaterne, som er ordnet efter, hvor relevante de er.
Rapporten indeholder også billeder af de design eller varemærker, vi eventuelt har fundet. På den baggrund kan du vurdere, om dit design adskiller sig nok fra resultaterne, eller om du eventuelt skal udvikle det yderligere, inden du går videre med det.
Du skal være opmærksom på, at undersøgelsen ikke dækker design, der bliver brugt uden at være registreret nogen steder. De kan dog stadig vise sig at være en hindring for dit design.
Pris og levering
Det tager normalt en uge at få lavet en Designundersøgelse. Prisen afhænger af undersøgelsens omfang. Du er velkommen til at kontakte os og få et tilbud.
Se salgs- og leveringsbetingelser for serviceydelser.
Mere information
Har du spørgsmål eller kommentarer, er du altid velkommen til at kontakte vores Kundecenter på telefon 4350 8301 eller på mail pvs@dkpto.dk.
Har du kommentarer til indholdet?


