Gør idéer til aktiver

Forundersøgelse af mærke i Danmark

- Er dit virksomheds eller produktnavn unikt?

Er du i tvivl om dit produkt eller din virksomhed deler navn med andre? Med en "Forundersøgelse af mærke i Danmark" kan du på et tidligt stadie finde ud af, om dit mærke er unikt eller om det allerede er registreret af andre. På den måde kan du bedre vurdere, om du skal gå videre med det og eventuelt få det registreret.

Relaterede produkter:

MarkWatch

Varemærkeansøgning

Du kan sikre, at dit navn er unikt

Når du lancerer et nyt produkt eller starter en ny virksomhed, kan du let komme i klemme, hvis du ikke på forhånd undersøger, om du har valgt et godt navn. En forundersøgelse giver dig et overblik over, om der er andre, der bruger et navn, der ligner dit. Med undersøgelsen i hånden har du et godt grundlag for at vurdere, om du overhovedet vil gå videre med det pågældende navn. Det kan nemlig have store omkostninger, hvis det navn, du har valgt, allerede er registreret af andre.

Et godt beslutningsgrundlag

Vi foretager undersøgelsen af dit mærke ved at søge efter lignende navne i en lang række databaser og registre – herunder også en række kommercielle databaser. Her søger vi efter varemærker, firmanavne og personnavne, der ligner dit navn. Vi undersøger også, om der er nogle ens domænenavne.

Resultatet af undersøgelsen får du i en rapport fra os, der blandt andet indeholder en liste over alle de andre rettigheder, vi har fundet, som ligner dit navn, samt dokumentation for hver enkelt rettighed. Samtidig får du præcis dokumentation for, hvordan vi har foretaget undersøgelsen. Og du får også en vejledning, du kan bruge, når du vurderer undersøgelsens resultat.

Undersøgelsen omfatter ikke de mærker, der bliver brugt uden at være registrerede eller ansøgt som varemærke, selv om de kan være en hindring for dit mærke. Du skal også være opmærksom på, at du ikke får registreret dit varemærke ved at få lavet en forundersøgelse - så skal du indlevere en varemærkeansøgning til os.

Pris og levering

Det tager normalt 5 arbejdsdage at få lavet en "Forundersøgelse af mærke i Danmark". Prisen afhænger af hvor mange varegrupper – det, vi kalder for klasser - du skal have undersøgt. Prisen for en undersøgelse, inkl. 3 klasser er kr. 4.200. For ekstra klasser er prisen kr. 500 pr. 10 klasser. Priserne er ekskl. moms.

Se salgs- og leveringsbetingelser for serviceydelser.

Mere information

Har du spørgsmål eller kommentarer, er du altid velkommen til at kontakte vores Kundecenter på telefon 4350 8301 eller på mail pvs@dkpto.dk.



Sidst ændret: 3. marts 2009
Har du kommentarer til indholdet?