Nummerovervågning: Få opdateringer om udviklingen i sagsbehandlingen
Hvis du er interesseret i at følge med i sagsbehandlingen af et bestemt patent- eller brugsmodelskrift, kan du løbende blive opdateret med en Nummerovervågning. Det kan du for eksempel bruge, hvis du vil vide, om en bestemt ansøgning bliver til en rettighed eller ej.
Relaterede produkter:
Patentfamilie med status
Ansøger/opfinder undersøgelse
Hvis konkurrenten indleverer en ansøgning på et produkt, der ligner dit
En Nummerovervågning kan løbende fortælle dig, hvad udviklingen er i eksempelvis en patentansøgning. Nummerovervågningen vil løbende holde dig opdateret, så du altid har de nyeste oplysninger i sagen.
Det kan være nyttig viden, hvis en konkurrent har indgivet en patentansøgning på et produkt, du mener, vil krænke dit eget produkt eller din rettighed. Med nummerovervågningen skal du ikke selv løbende holde dig opdateret. I stedet kommer opdateringerne til dig, så du kan lægge din strategi efter dem – for eksempel beslutte, om du vil gøre indsigelse.
Undersøgelsen kan tilpasses dine behov
Når du bestiller en Nummerovervågning, kan du vælge at modtage opdateringer med bestemte mellemrum, for eksempel en gang om måneden. Du kan også vælge at modtage opdateringer, når der er nyt i sagsbehandlingen. Du kan selv sætte kriterierne for, hvilke typer nyheder, der er relevante for dig. Endelig kan du også vælge selv at sætte overvågningen op på vores portal PVSonline. Det sidste gælder dog kun for danske nationale patent- og brugsmodelansøgninger eller udstedte EP-patenter, som kan blive gældende i Danmark.
Når du modtager en opdatering, indeholder den status på udviklingen i sagen samt oplysninger om, hvilke databaser, vi har brugt, og hvad der er søgt efter. Hvis du har brug for det, kan vi supplere med dokumentation som for eksempel registerudskrifter eller korrespondance. Du kan enten modtage opdateringerne i papirform eller via e-mail. Det gælder dog ikke for de søgninger, du selv sætter op via PVSonline. Her får du resultaterne i en e-mail med link til nye dokumenter i det øjeblik, de bliver tilgængelige, og du får også en mail, hvis der ikke er sket noget i 30 dage.
Pris og levering
Prisen for en Nummerovervågning på en dansk rettighed er kr. 2.100 pr. år, og hver meddelelse koster kr. 575. Hvis der er særlige forhold, der gør sig gældende, kan vi udarbejde et tilbud. Prisen for den overvågning, du selv sætter op på PVSonline, er kr. 1.250 pr. år. Hvis du ønsker et stort antal overvågninger, kan vi udarbejde et særligt tilbud til dig. Alle priser er ekskl. moms.
Se salgs- og leveringsbetingelser for serviceydelser.
Mere information
Har du spørgsmål eller kommentarer, er du altid velkommen til at kontakte vores Kundecenter på telefon 4350 8301 eller på mail pvs@dkpto.dk.
Har du kommentarer til indholdet?


