Nyhedsundersøgelse: Find ud af om din ide er ny
Er du i tvivl om, om din opfindelse er ny? Eller om den er ny nok til, at du kan få patent på den? Med en Nyhedsundersøgelse får du svar på, hvad der allerede findes af opfindelser, der ligner din. På den måde kan du bedre vurdere, om du skal gå videre med den og eventuelt søge patent på den.
Relaterede produkter:
Freedom to operate
Krænkelsesundersøgelse
Er ideen ny?
Der er masser af eksempler på opfindelser, der er gjort mere end én gang, fordi opfinderne ikke havde undersøgt, hvad der allerede var på markedet. Hvis du er interesseret i at vide, om din opfindelse er ny, kan nyhedsundersøgelsen give svaret.
Vi søger i en lang række internationale patentdatabaser, så vi kan finde frem til, om der er andre, der er kommet dig i forkøbet. Hvis det bliver nødvendigt, søger vi også i relevant faglitteratur eller på internettet. På den måde kan du lettere vurdere, om du skal gå videre med din opfindelse, og i hvilken retning du eventuelt skal gøre det.
Hvad findes der allerede derude?
Du får også svar på, hvilke opfindelser, der allerede findes, som ligner din. Vi undersøger nemlig også, hvilke patenter og patentansøgninger, der har ligheder med din opfindelse.
Denne viden kan du bruge som inspiration i den videre udvikling af din ide. Undersøgelsens resultater kan også hjælpe dig til bedre at udforme din patentansøgning, fordi du ved, hvilke egenskaber ved din opfindelse du skal lægge vægt på. På den måde slipper du måske for at skulle foretage ændringer i din ansøgning midt i forløbet.
Du får resultatet af undersøgelsen i en rapport med bibliografisk information om alle de omtalte dokumenter. Vi kan sortere dokumenterne efter relevans i rapporten, hvis du ønsker det. Rapporten beskriver også, hvor vi har foretaget vores søgning og hvilke termer, vi har søgt efter.
Få et tilbud:
Udfyld denne formular og vi vil kontakte dig med et tilbud på din nyhedsundersøgelse.
Pris og levering
Det tager omkring to uger at få foretaget en Nyhedsundersøgelse. Tidsrummet kan være større, afhængigt af dine ønsker.
Prisen er baseret på vores timeforbrug. Timeprisen er kr. 1.050, og vi bruger normalt 10-20 timer på en undersøgelse. Prisen er ekskl. moms.
Se salgs- og leveringsbetingelser for serviceydelser.
Mere information
Har du spørgsmål eller kommentarer, er du altid velkommen til at kontakte vores Kundecenter på telefon 4350 8301 eller på mail pvs@dkpto.dk.
Har du kommentarer til indholdet?


