Teknikkens stade: Hvad er den nyeste udvikling indenfor dit felt
Har du brug for viden om et bestemt teknisk område, kan du med fordel bruge en Teknikkens stade-undersøgelse. Den giver dig et overblik over teknikken inden for et bestemt område, som du definerer. Det kan være god inspiration til din egen produktudvikling.
Relaterede produkter:
Freedom to operate
Krænkelsesundersøgelse
Nyhedsundersøgelse
Inspiration og overblik
Undersøgelsen giver dig kendskab til den nyeste teknik, og du får samtidig et overblik over det pågældende område. Undersøgelsen kan spænde fra at være en meget smal søgning efter en bestemt teknisk løsning til en bredere søgning af et helt teknikområde.
Du kan bruge undersøgelsen som inspiration til din egen produktudvikling, så du sikrer, at du starter på et så højt teknisk niveau som muligt. Det kan spare dig for både tid og omkostninger. Det kan også være, den kan give dig ideer til, hvordan du løser et helt konkret problem.
Identificér konkurrenter og mulige samarbejdspartnere
Undersøgelsen giver dig også viden om, hvem der opererer inden for området. På den måde får du udpeget dine konkurrenter – eller måske nogle mulige samarbejdspartnere. Hvis du er interesseret i det, kan vi udvide den rapport, du modtager, til også at indeholde statistiske oplysninger om patentaktive virksomheder.
Rapporten skrives ud fra en søgning i patentdatabaser, eventuelt suppleret med faglitteratur, internetsøgninger og manuelle søgninger i vores papirarkiv. Den indeholder en oversigt over alle de dokumenter, vi har fundet, med resuméer og bibliografiske informationer, eventuelt også hele tekstdokumenter. Der er vid mulighed for at udforme rapporten efter dine ønsker.
Pris og levering
Leveringstiden vil normalt være 2-4 uger. Prisen på en undersøgelse er baseret på vores timeforbrug. Timeprisen er kr. 1.050, og vi bruger normalt 15-25 timer på en undersøgelse. Prisen er ekskl. moms.
Se salgs- og leveringsbetingelser for serviceydelser.
Mere information
Har du spørgsmål eller kommentarer, er du altid velkommen til at kontakte vores Kundecenter på telefon 4350 8301 eller på mail pvs@dkpto.dk.
Har du kommentarer til indholdet?


