Gør idéer til aktiver

Varemærkeovervågning internationalt

Varemærkeovervågning internationalt: Er der ansøgt om nye varemærker, der ligner dit?

Har du registreret et varemærke i udlandet, er det en god ide at holde øje med, om der bliver ansøgt eller registreret nye varemærker, der kan forveksles med dit eget. Sker det, giver en Varemærkeovervågning dig mulighed for at reagere i god tid. 

Relaterede produkter:

Varemærkeskanning

Varemærke/Domænenavns analyse

Få automatisk besked - og mulighed for at gribe ind

Der bliver registreret tusindvis af nye varemærker hvert år. Derfor sker det også af og til, at der dukker varemærker op, der minder om eller er magen til dit.

En Varemærkeovervågning internationalt giver dig besked, hvis nogen søger om eller får registreret et varemærke, der kan forveksles med dit. På den måde kan du gribe ind, hvis du mener, at et givet varemærke krænker dit eget.

Alle nødvendige informationer

Når undersøgelsen finder et varemærke, der ligger tæt på dit, får du et brev om det. Brevet indeholder også en kopi af varemærket og information om, hvornår du senest kan gøre indsigelse mod registreringen af det. Du kan på den baggrund vurdere, om du ønsker at tage affære på baggrund af oplysningerne.

Du bestemmer selv, hvilke lande du vil have overvåget. Overvågningen sker via en international varemærkedatabase, der dækker over 200 lande.

Pris og levering

Prisen på en Varemærkeovervågning internationalt afhænger af overvågningens omfang. Du er velkommen til at kontakte os og få et tilbud. Du får besked, når et nyt relevant varemærke bliver fundet.

Se salgs- og leveringsbetingelser for serviceydelser.

Mere information

Har du spørgsmål eller kommentarer, er du altid velkommen til at kontakte vores Kundecenter på telefon 4350 8301 eller på mail pvs@dkpto.dk

 



Sidst ændret: 3. marts 2009
Har du kommentarer til indholdet?