Varemærkeskanning: Findes der varemærker, der ligner dit?
Inden du lægger dig fast på et varemærke til dit produkt eller din virksomhed, kan det være en god ide at undersøge, om andre har registreret varemærker, der ligner dit. Det kan du gøre med en Varemærkeskanning.
Relaterede produkter:
Varemærkeovervågning internationalt
Varemærke/Domænenavns analyse
Bred søgning
Inden du lancerer et nyt produkt eller markedsfører din virksomhed, kan det være en god ide at finde ud af, om der er produkter eller virksomheder med mærker, der minder om det, du har valgt. På den måde kan du tidligt udelukke navne, der kan forveksles med andre, og på den måde spare dig selv for både penge og besvær.
En Varemærkeskanning er ikke alene en søgning på hele det navn, du går med i tankerne. Vi søger også på en bestemt stavelse af mærket, så vi finder andre mærker, der ikke er identiske med dit, men som alligevel minder meget om det.
Grundlag for dine beslutninger
Det kan være nyttig information, hvis du for eksempel står og skal vælge mellem flere potentielle navne. Eller hvis du blot vil være sikker på, at du har fundet et navn med et godt potentiale, som ikke kan forveksles med andre.
Vi leverer resultatet af undersøgelsen i en rapport med en liste over alle de varemærker, der minder om dit. De er desuden delt op i kategorier sorteret efter, hvor meget de minder om dit mærke. På den måde har du et godt grundlag for at vurdere, om du vil gå videre med dit mærke eller eventuelt ændre det lidt.
Du skal være opmærksom på, at undersøgelsen ikke omfatter de mærker, der bliver brugt uden at være registrerede eller ansøgt som varemærke, selv om de også kan være en hindring for dit mærke.
Pris og levering
Det tager normalt to uger at få lavet en Varemærkeskanning. Prisen afhænger af, hvor mange lande du vil have inkluderet i undersøgelsen, og hvor mange brancher - det, vi kalder for klasser – vi skal gennemgå. Eksempelvis er prisen for en Varemærkeskanning for EU-lande kr. 5.000. Alle priser er ekskl. moms.
Se salgs- og leveringsbetingelser for serviceydelser.
Mere information
Har du spørgsmål eller kommentarer, er du altid velkommen til at kontakte vores Kundecenter på telefon 4350 8301 eller på mail pvs@dkpto.dk.
Har du kommentarer til indholdet?


