Patent- og Varemærkestyrelsen frigiver Beta-version af TMview til varemærkebrugerne.
Nu kommer Beta-versionen af TMview, der giver dig gratis adgang til mere end 5 millioner varemærker.
Denne nye service er et produkt af et intensivt samarbejde mellem flere nationale varemærke kontorer i EU samt OHIM og WIPO.
I øjeblikket er det muligt at gennemføre simultane og gratis søgninger i følgende registre: Danmark, England, Benelux, Tjekkiet, Italien, Portugal, OHIM og WIPO. Målet er selvfølgelig, at hurtigst muligt få hele regionens varemærkeregistre koblet til TMview, så det er muligt at gennemføre omfattende søgninger på tidligere varemærkerettigheder i hele EU.
På nuværende tidspunkt er der tale om en Beta-version, og en finpudset udgave forventes klar til den officielle release tidligt i 2010.
Du er velkommen til at prøve det nye gratis varemærkeværktøj
Klik ind på Beta-versionen af TMview nu, og prøv dig frem. Du kan klikke dig helt ind til den originale varemærkesag i fx PVSonline eller i et af de andre landes registre ved at klikke på kontorets logo efter du har søgt i TMview - god fornøjelse!
Vil du vide mere eller har du kommentarer?
Du er velkommen til at skrive dine kommentarer direkte på IP-bloggen, eller kontakte Varemærke- og Designchef Kristine Riskær direkte på telefon 4350 8422 eller via e-mail KRP@dkpto.dk.
Har du kommentarer til indholdet?


