>> Log på IP Client
|
Har du ikke adgang til IP Client endnu?
IP Client er en direkte online adgang til egne sager, hvor du enten er ejer eller fuldmægtig. Via systemet har du adgang til alle rettigheder gældende i Danmark, som Patent- og Varemærkestyrelsen har kendskab til, både offentlige data fra PVSonline og ikke-offentlige data fra Patent- og Varemærkestyrelsens interne sagsstyringssystem.
PVSonline er Patent- og Varemærkestyrelsens register over rettigheder gældende for Danmark. Registret indeholder alle offentlige sager (ansøgninger og registreringer mv.) med alle sagsakter, økonomi osv.
Patent- og Varemærkestyrelsens interne sagsstyringssystem indeholder behandlinger af verserende rettighedssager.
IP Client er et administrationsværktøj i stil med de løsninger, som du kender fra f.eks. netbanker. I systemet kan du behandle verserende rettighedssager i form af indlevering, korrespondance samt gennemføre betalinger etc.
For at kunne benytte IP Client kræves følgende:
- Oprettelse og adgang til IP Client. Kontakt vores Kundecenter. Kundecenteret vil også hjælpe dig i gang og yde løbende support hvis du har brug for dette.
- En Erhverv Digital signatur (bestilles hos danID), der er knyttet til CVR-registret (Læs mere om digitale signaturer). Din virksomhed udpeger en administrator, der efterfølgende giver de enkelte medarbejdere adgang til de ønskede funktioner. Har dine medarbejdere EPO smart card, er der mulighed for at anvende dette til log-in. (bestilles hos EPO).
Yderligere information om IP Client
Hvis du har spørgsmål til eller ønsker yderligere information om IP Client, er du velkommen til at Kontakte vores Kundecenter. For at give dig og din virksomhed en god introduktion til IP Client kommer en af vores kundekonsulenter gerne til jer og præsenterer e-værktøjet og hjælper jer i gang med opsætningen af jeres adgang til IP Client.
Vejledninger og brugeraftaler
Har du kommentarer til indholdet?



