Ønsker du at skabe vækst i din virksomhed gennem IPR, og har du i den forbindelse behov for sparring omkring konkrete IPR-udfordringer, er IPR-mentorordningen måske noget for dig.
IPR-mentorordningen er et samarbejde, hvor en mentor, som er en person med konkret erfaring i arbejdet med IPR fra en virksomhed, stiller sin viden og erfaring til rådighed for en mentee, der er en person med mindre erfaring på området.
Mentors rolle i samarbejdet er at udfordre, motivere og inspirere mentee i arbejdet med IPR. Mentor skal ikke komme med konkrete løsninger, men ved hjælp af sin erfaring og viden støtte mentee i arbejdet med selv at komme frem til sine egne løsninger.
Et mentorsamarbejde giver begge parter mulighed for at reflektere og blive klogere, og mentor vil i løbet af samarbejdet få udvidet sit netværk og måske høste ny inspiration til sit eget arbejde med IPR.
Læs mere om vores IPR-mentorordning:
- Et mentorforløb
- IPR-mentorordningens Matchmaking
- Har du brug for en IPR-mentor?
- Vil du være IPR-mentor?
- Rammer, spilleregler og etik for styrelsens IPR-mentorordning
Vil du vide mere?
Vil du vide mere om eller har du spørgsmål til vores IPR-mentorordning, er du velkommen til at kontakte:
-
Jacob Dahl Jensen på tlf. 4350 8112 for spørgsmål om mentorer, Helena Larsen på tlf. 4350 8570 for spørgsmål om mentees eller skriv til os på iprmentor@dkpto.dk
Har du kommentarer til indholdet?


