Gør idéer til aktiver

Vil du være IPR-mentor?

Som mentor er din rolle at dele dine erfaringer med IPR-arbejdet i din virksomhed med en mentee. Ved at udfordre, motivere og diskutere skal du inspirere mentee til at arbejde med IPR i sin virksomhed. Du skal derimod ikke yde konkret rådgivning om IPR.

For at blive mentor skal du have konkret erfaring med at arbejde med IPR fra en virksomhed. Du kan have en baggrund som leder, specialist eller bestyrelsesmedlem. Du kan også for nyligt have trukket dig tilbage fra arbejdsmarkedet. Du kan være selvstændig, som selv har måttet sætte dig ind i alle aspekter af IPR, og på den måde have opbygget en betydelig erfaring med IPR. Du vil formentligt have ca. 3-4 års erfaring med at arbejde med IPR, men det er ikke et krav. Du behøver heller ikke at have arbejdet med IPR på et meget avanceret niveau.

Det afgørende er, at du har lyst til at dele dine erfaringer med en anden person. Til gengæld vil du formentligt få lejlighed til at reflektere over og måske udvikle IPR-arbejdet i din egen virksomhed samt at udvide dit netværk.

Du kan dog ikke blive mentor under IPR-mentorordningen, såfremt du er udøvende rådgiver eller på anden vis har et potentielt kundeforhold til mentee.

IPR-mentorordningen vil blive tilbudt personer fra alle typer af virksomheder såvel helt nystartede som mere etablerede. Vi har derfor brug for en tilsvarende bred gruppe af mentorer.

Arbejdet som mentor er frivilligt ulønnet arbejde. 

For at blive IPR-mentor skal du udfylde et skema med en mentorprofil, som bl.a. giver os et indblik i din viden og erfaring.

Vil du vide mere?

Vil du vide mere om eller har du spørgsmål til vores IPR-mentorordning er du velkommen til at kontakte:

  • Jacob Dahl Jensen på tlf. 4350 8112 for spørgsmål om mentorer, Helena Larsen på tlf. 4350 8570 for spørgsmål om mentees eller skriv til os på iprmentor@dkpto.dk


Sidst ændret: 9. januar 2012
Har du kommentarer til indholdet?