Patenter og varemærker er en del af vores DNA
Unidrains forretning er bygget på patenter

Jakob Honoré
Produkt chef
Unidrain
Patenter og varemærker er en del af vores DNA
Mange får gode ideer i badet, men i 2003 tog arkitekt Claus Dyre skridtet videre, og udviklede en god idé ud fra, hvordan vi bader. For hvorfor begynde dagen på et æstetisk rædsel af et gulvafløb, når man i stedet helt diskret kan lede vandet væk fra fødder og badeværelsesgulv gennem et lineært afløb placeret langs væggen?
”Selve ideen er meget simpel og let at efterligne og kopiere. Derfor var Claus Dyre helt bevidst om, at hvis ikke ideen blev beskyttet, kunne han ikke bygge en virksomhed op. Så hele vores virksomhed er bygget op om vores patent og vores rettigheder. Det er en del af vores DNA,” fortæller Jacob Honoré, produktchef i Unidrain.
”Så snart vi arbejder med nye produkter og ideer, er vi meget bevidste om, at vi arbejder i et minefelt, hvor vi er nødt til at undersøge, om der findes patenter i forvejen”
Vil forhindre krænkelser
Men at tænke rettigheder ind i nye ideer handler ikke blot om at beskytte sig mod potentielle krænkelser, understreger Jacob Honoré.
”Så snart vi arbejder med nye produkter og ideer, er vi meget bevidste om, at vi arbejder i et minefelt, hvor vi er nødt til at undersøge, om der findes patenter i forvejen.”
Undgår massiv konkurrence
På få år blev Unidrains unikke og gennemsikrede gulvafløbsystem byggebranchens foretrukne, og Unidrains produkter bliver i dag benyttet over hele verden og har modtaget flere internationalt anerkendte designpriser.
”Der er ingen tvivl om, at hvis vi ikke bevidst havde arbejdet med at få patenteret og designbeskyttet vores produkter, havde vi oplevet massiv konkurrence på alle de markeder, hvor vi er i dag,” siger Jacob Honoré.
Beskyt hjertet
Jacob Honoré har en klar opfordring til andre virksomheder, der er bygget op om en god idé:
”Hvis din idé er en del af hjertet i virksomheden – og måske hele eksistensgrundlaget – er der ingen tvivl: Beskyt dit hjerte.”

Vil du have den samme hjælp til din virksomhed?
Vi tilbyder forskellige basisydelser, der alle kan tilpasses efter dine behov og ønsker.

Stop andre
Til dig, der allerede har en rettighed
og vil vide, om nogen krænker den.
Har du spørgsmål til ydelserne? Kontakt kundeservice på 4350 8301
Se flere eksempler
Sådan fik T.E.L. Nordic hjælp til at forstå et patent
Vi turde udvide efter at have talt med Patent- og Varemærkestyrelsen
Et eksisterende patent afholdte T.E.L. Nordic fra at sælge vakuumventiler. Sammen med en ekspert fra Patent- og varemærkestyrelsen fandt de ud af, at patentet var udløbet. ”Havde vi ikke kontaktet Patent- og Varemærkestyrelsen, havde vi ikke solgt vakuumventiler. Det havde vi ikke turdet.”
Varemærkeregistrering gav os arbejdsro fra begyndelsen
Derfor har Larry vs Harry beskyttet deres populære ladcykel
”Hvis vi en dag får lyst til at sælge firmaet og hele vores koncept, så repræsenterer navnet Bullitt en grundværdi i firmaet, som er langt højere end de penge, som vi i tidernes morgen ofrede på det."
Yellowone Design tænker stort fra start
Mine investorer kræver produktet beskyttet
Produktudvikling koster penge. Da Hân Pham skulle finde investorer til at udvikle sit produkt, krævede de, at produktet var beskyttet. Derfor kontaktede hun Patent- og Varemærkestyrelsen.
Varemærke hjælper Østerberg Ice Cream med at vokse
De kan stjæle vores opskrifter - men ikke vores navn
Men man kan hverken patentere eller varemærkebeskytte en isopskrift. Derfor har Cathrine Østerberg fokuseret på at varemærkeregistrere sit virksomhedsnavn.
Vi guider dig gennem processen

Ring til kundeservice på 43 50 83 01
Mette, Bodil, Britta, Lonnie, Liselotte og Marianne sidder klar til at hjælpe dig på vej.

Mød eksperterne
Vores stab af juridiske og tekniske specialister har en dyb ekspertviden inden for alle rettighedsområder og alverdens brancher.