IP Evaluering til design

Værktøjet giver ikke en værdi i kroner og øre, men derimod får hvert design en score. Jo højere score, des højere værdi vil designet have for din virksomhed.

IP Evaluering kan bruges på både designansøgninger og registrerede design, som i dette værktøj begge kaldes for design.

Forarbejde til en prisfastsættelse

Selvom din virksomhed er relativt uerfaren inden for værdiansættelse, kan du stadig bruge værktøjet, da det leder dig gennem en række relevante overvejelser, som du bør gøre dig, når du handler med rettigheder. Værktøjet fokuserer på de overordnede muligheder og risici, der er forbundet med rettigheden og ved at spørge ind til de specifikke faktorer, der kan påvirke rettighedens værdi, giver det dig et indblik i rettighedens særlige styrker og svagheder. IP Evaluering er tænkt som et forarbejde til mødet med din IP-rådgiver, hvor I sammen kan gennemgå resultaterne og finde den rette pris til netop din rettighed.


Ønsker du, at sammenligne scoren som dette værktøj giver dit design med andrer scorer på design


Bruger du dette værktøj fordi du ønsker at handle med rettigheder


Spørgsmål og svarmuligheder

Der indgår 8 spørgsmål i værktøjet, der alle er med til at skabe overblik over designets værdi.

  1. Designbeskyttelsens holdbarhed
  2. Geografisk beskyttelse
  3. Tidsmæssig udnyttelsesmulighed
  4. Supplerende beskyttelse
  5. Markedets størrelse
  6. Vækst i markedet
  7. Markedsandel
  8. Merværdi

Spørgsmålene er nøje udvalgt og baseret på den teori og forskning, der allerede findes på området for værdiansættelse.

Til hvert af de 8 spørgsmål hører 8 svarmuligheder, som du skal vælge imellem. Hvert svar har tilknyttet en score fra 1 til 8 point. Du skal være opmærksom på, at yderpunkterne 1 og 8 kun gives til design, der på den givne faktor er meget svage eller meget stærke og derved performer ud over det normale. På den måde kan der skelnes mellem de meget værdifulde og de almindeligt værdifulde design.

Flere af svarmulighederne er subjektive. Fx skal der svares på, hvorvidt et antal er stort eller lille, og det er her vigtigt at have fastlagt nogle beløbsintervaller, som samtlige af virksomhedens design bliver vurderet efter, så der sikres konsistens, hvis scoringerne senere skal sammenlignes.

Vær ærlig og realistisk når du svarer på spørgsmålene, ellers giver værktøjet ikke et brugbart resultat.

Oplysninger om det design, som du ønsker at evaluere




Har du tidligere benyttet værktøjet på designet, hvis ja udfyld dato og score


Det er vigtigt at nedsætte en arbejdsgruppe

Et design vil typisk blive tillagt forskellig værdi alt efter hvem, der skal kvantificere eller beskrive denne værdi. Det er derfor vigtigt, at det er de samme personer, der arbejder med dette værktøj, når en virksomhed ønsker at finde værdien af et design. Ligeledes er det vigtigt, at alle relevante interessenter indgår i den arbejdsgruppe, der skal arbejde med værktøjet. En liste over mulige interessenter kan se ud som følger, men udelukkes ikke til: Markedsføringsafdeling, Ledelse og Strategi, F&U-afdelingen og IPR afdelingen.

Arbejdsgruppen bør tage noter, således at hele forløbet bliver dokumenteret. Derved kan trejdemand bedre forstå resultatet og det bliver nemmere, at finde gamle resultater frem og om nødvendigt, arbejde videre på disse.

Der skal udpeges en formand for arbejdsgruppen. Formanden har ansvaret for gennemførelsen af evalueringen.

Der skal også udpeges en referent. Referenten er ansvalig for, at tage noter til alle diskussioner, og skal sørge for, at al historik kommer med. Disse noter skal derefter overføres til værktøjets notefelter.

Det anbefales, at alle medlemmer af arbejdsgruppen enten hjælpes ad med evalueringen, eller at alle bruger værktøjet uafhængigt, hvorefter resultaterne sammenlignes og diskuteres. Dette giver en god dialog og forventningsafstemning afdelingerne imellem og dermed et mere robust resultat.

Nedenfor er der gjort plads til at indføre medlemmer af arbejdsgruppen. Bemærk, at det anbefales at danne en mindre gruppe. Hvor mange medlemmer der skal være medlem af gruppen afhænger af jeres organisation

1. Hvor holdbart er dit design?

Et designs holdbarhed er dets evne til at overvinde indsigelser fra andre. Risikoen for at dit registrerede design kan blive ophævet er størst i de første år, men efter loven kan der fremsættes indsigelser i hele designets levetid.

Hvordan vil du vurdere dit designs holdbarhed?

1 point: Du har ladet designet registrere, uanset at det objektivt set ikke er nyt, f.eks. fordi du offentliggjorde designet halvandet år før, du ansøgte om registrering.
...
3 point: Dit design er efter din bedste overbevisning nyt, men der har ikke været foretaget undersøgelser på markedet og i registre for at vurdere, om designet er nyt.
...
6 point: Der er foretaget undersøgelser på markedet og i registre for at vurdere, om designet er nyt.
...
8 point: Dit design har været prøvet enten ved en myndighed eller en domstol.
Hvis du kender til faktorer i dit designs fortid, der påvirker netop dit designs holdbarhed i den ene eller anden retning, kan du tage de mellemliggende scorer 2, 4, 5 eller 7 point i brug. Skriv din begrundelse i notefeltet herunder.


Hvilke tiltag vurderer du, der kan gøres i din specifikke situation for at forbedre denne score?

Se evt. forslag her

Herunder skal du anføre eventuelle tanker, diskussioner, forudsætninger, forbehold, mm., der har haft indflydelse på pointgivningen, således at andre kan få indsigt i hvilke faktorer, der har medvirket til designets værdi.

Fakta om designbeskyttelse:

Opnåelse af designbeskyttelse:

En designbeskyttelse kan opnås ved enten registrering af designet ved en designmyndighed eller som et uregistreret EU-design.

Patent- og Varemærkestyrelsen er den danske designmyndighed, men du kan ligeledes registrere dit design i andre lande gennem deres designmyndigheder, eller du kan registrere dit design som EU-design ved den Europæiske designmyndighed OHIM. En designregistrering ved OHIM dækker 27 EU lande, hvorimod en national registrering udelukkende dækker et land. En anden mulighed er at søge dit design registreret gennem den internationale organisation WIPO, hvor du ud fra en liste vælger de relevante lande, som du ønsker beskyttelse i. Du kan læse mere om, hvilke lande der på nuværende tidspunkt er medlem af systemet her. Der kan ved registrering opnås eneret til designet i op til 25 år.

Det uregistrerede EU-design er beskyttet i tre år fra den første offentliggørelse, hvis denne skete inden for EU. Hvis offentliggørelse sker udenfor EU, er designet ikke nødvendigvis beskyttet, som et uregistreret EU-design.

Definitioner:

=> Nyhedskrav og individuel karakter.

For at have en holdbar designret, skal det registrerede design være nyt og have individuel karakter.

For at et design kan betegnes som nyt, må intet identisk eller meget ens design tidligere være blevet offentliggjort.

Med individuel karakter forstås, at designet desuden skal adskille sig fra det tidligere kendte, samt give et andet helhedsindtryk end kendt fra tidligere design.

=> Offentliggørelse

Et design anses for offentliggjort, når det er blevet offentliggjort i forbindelse med registrering eller på anden måde er blevet offentliggjort ved fx udstilling eller ved, at det er blevet benyttet kommercielt.

=> Skånefrist

Når offentliggørelse er sket, vil en designer i alle EU-lande stadig have mulighed for at få registeret sit design, såfremt ansøger indleverer en designansøgning ikke senere end 12 måneder efter designet første gang er blevet offentliggjort.

Hvis din virksomhed ønsker at registrere i lande uden for EU, skal du undersøge hvilke regler der gælder for disse lande, inden du offentliggør dit design. Nogle lande vil ikke have en skånefrist, og i disse er det derfor vigtigt, at du ansøger før du offentliggør dit design. I andre lande vil skånefristen være gældende, men længden af denne kan være enten kortere eller længere end den europæiske skånefrist på 12 måneder.

Ophævelse af design registreringen

Det er vigtigt at gøre sig klart, at et registreret design kan ugyldiggøres, og derfor risikere at blive ophævet, af flere grunde:

- Designet er identisk med eller ligner et tidligere design, som en anden har registreret eller offentliggjort før dig. Designet er hermed ikke nyt eller har ikke individuel karakter.

- Designet overholder ikke nyhedsskånefristen, da du ansøger, eksempelvis fordi designet har været offentliggjort mere end 12 måneder før ansøgningsdagen.

2. Er dit design beskyttet i alle relevante lande?

Designets værdi kan afhænge af, hvor bredt beskyttelsen er foretaget.

Hvordan vil du vurdere dækningen af din designbeskyttelse?

Hvis dit design er beskyttet af det uregistrerede EU-design, er denne beskyttelse mindre værd end en egentlig designbeskyttelse, da beskyttelsesperioden er væsentlig kortere. Du skal derfor give dit design 2 point, hvis dette er tilfældet.

1 point: Mit design er beskyttet i få eller ingen relevante lande
...
8 point: Mit design er beskyttet i alle relevante lande


Hvilke tiltag vurderer du, der kan gøres i din specifikke situation for at forbedre denne score?

Se evt. forslag her

Herunder skal du anføre eventuelle tanker, diskussioner, forudsætninger, forbehold, mm., der har haft indflydelse på pointgivningen, således at andre kan få indsigt i hvilke faktorer, der har medvirket til designets værdi.

Registreringens formål

En designregistrering kan som udgangspunkt tjene to formål og vil som oftest også gøre det:

1. En designregistrering giver en eneret i et land eller en region, som kan håndhæves det pågældende sted.

2. En designregistrering vil på grund af kravet om nyhed og individuel karaktér kunne bruges som dokumentation til at få udslettet en senere registrering, evt. i et andet land.

Dette betyder at en person, der registrerer sit design i Danmark, har en eneret, der gælder for Danmark, men ikke for eksempelvis Frankrig. Imidlertid vil danskeren med sin danske registrering ofte kunne få ophævet en yngre registrering af et lignende design i Frankrig, fordi dette ikke er nyt eller har individuel karakter. Det ældre danske design er med andre ord nyhedsskadeligt for det yngre franske design.

Relevante lande

Det er vigtigt, at dit design dækker alle relevante lande. Hvilke lande, der er relevante for dig, afhænger af strategien for dit design. Relevante lande kan fx omfatte lande, hvor du selv markedsfører design eller produkter, eller hvor du forventer, at dette vil ske i fremtiden. Her kan der både være tale om fx producentmarkeder, salgsmarkeder såvel som import- og eksportmarkeder. Relevante lande kan også være lande, hvori der ofte foregår piratkopiering, eller det kan være lande, hvor din konkurrent eller en kommende køber af designet forventes at operere nu eller i fremtiden.

3. Hvor mange år forventer du at kunne udnytte designet?

I forbindelse med vurderingen af et designs værdi er det væsentligt at vurdere, hvor lang tid man kan opretholde sin eneret, og ikke mindst hvor lang produktlevetid der er for designet. Et møbel, der sælges gennem flere år, vil kunne nyde godt af en beskyttelsestid på 25 år, hvorimod en sæsonvare, f.eks. en jakke, måske kun vil være på markedet i nogle måneder.

Du skal først udregne designets resterende levetid. Dette gøres ved at udregne nedenstående 2 levetider, hvoraf den korteste levetid vælges, da dette er det maksimale antal år, designet vil have en eksistensberettigelse. Det vurderes herefter, hvorvidt dette er lang eller kort tid i den specifikke kontekst, som du agerer i.

a) Resterende designbeskyttelsesperiode

b) Den forventede levetid af det produkt designet benyttes i forbindelse med

Hvordan vil du vurdere dit design?

1 point: Jeg forventer at kunne udnytte designet i en meget kort årrække
...
8 point: Jeg forventer at kunne udnytte designet i en meget lang årrække


Hvilke tiltag vurderer du, der kan gøres i din specifikke situation for at forbedre denne score?

Se evt. forslag her

Herunder skal du anføre eventuelle tanker, diskussioner, forudsætninger, forbehold, mm., der har haft indflydelse på pointgivningen, således at andre kan få indsigt i hvilke faktorer, der har medvirket til designets værdi.

Ad a)

Eksempel på resterende designbeskyttelsesperiode:

Designets resterende beskyttelsesperiode er det antal år, som du maksimalt kan opnå beskyttelse fra designmyndigheden fra dags dato. Den maksimale designbeskyttelsesperiode er i de fleste lande op til 25 år fra ansøgningsdatoen i perioder á 5 år. Du skal altid tjekke, hvor lang beskyttelsesperioden er i netop de lande, hvor dit design er beskyttet, da denne kan variere. Det uregistrerede EU-design giver en beskyttelse i tre år fra den første offentliggørelse, hvis denne er sket i EU.

BEMÆRK: I nogle tilfælde vil du have mulighed for at opnå en forlængelse af denne beskyttelsesperiode gennem brug af andre rettighedstyper som ophavsret eller varemærke. Dette skal du se bort fra i dette spørgsmål.

Ad b)

Eksempel på forventet levetid af produkt:

Designet vil typisk være tiltænkt et bestemt produkt eller indgå i et større produkt, hvilket betyder, at det ligeledes er vigtigt at tage højde for levetiden af produktet. Hvis designet indgår i flere produkter, skal levetiden overvejes for hvert af disse produkter. I sådanne tilfælde vælges levetiden for produktet med længst levetid, da designet stadigt har sin berettigelse, så længe det indgår i minimum et produkt på markedet. Bemærk at det ikke nødvendigvis er dit eget produkt, men at designet ligeledes kan have berettigelse, hvis det gennem licens benyttes i andres produkter.

4. Er der evt. supplerende beskyttelsesmuligheder?

I nogle tilfælde er det muligt at opnå en supplerende beskyttelse af designet gennem ophavsretsloven eller gennem varemærkeregistrering. Dette kan særligt have betydning i forhold til den tidsmæssige beskyttelse af designet, der dermed kan blive forlænget over de 25 år, som er den maksimale beskyttelsesperiode for en designregistrering.

Det skal dog bemærkes, at en designregistrering medfører flere fordele end blot den tidsmæssige beskyttelse. Den kan bl.a. bruges, som dokumentation i fogedsager og told-anmodninger, og du kan nyhedsundersøge designregistreringen for dermed at få en indikation af designets holdbarhed.

Hvordan vil du vurdere dit design?

1 point: Designet er med sikkerhed ikke dækket af supplerende beskyttelsesformer
...
8 point: Designet er med sikkerhed dækket af supplerende beskyttelsesformer


Hvilke tiltag vurderer du, der kan gøres i din specifikke situation for at forbedre denne score?

Se evt. forslag her

Herunder skal du anføre eventuelle tanker, diskussioner, forudsætninger, forbehold, mm., der har haft indflydelse på pointgivningen, således at andre kan få indsigt i hvilke faktorer, der har medvirket til designets værdi.

Supplerende beskyttelsesformer

Ophavsret:

I Danmark kan et design foruden at være registreret også være beskyttet ud fra reglerne om ophavsret. Har man en ophavsret, vil beskyttelsen som udgangspunkt vare 70 år efter ophavsmandens død. For at have en ophavsret stilles der krav om ?værkshøjde?, populært sagt, at det har en vis ?kunstnerisk? kvalitet. Man kan ikke i Danmark registrere sin ophavsret, og ofte vil det først være i forbindelse med en retssag, at man kan få en vurdering af, om produktet er ophavsretligt beskyttet. Det er vigtigt at være opmærksom på, at disse regler kan variere fra land til land.

Varemærke:

Det er under visse omstændigheder muligt at få udseendet af et produkt beskyttet som et varemærke. Eksempelvis kan en flaske med en særpræget og speciel form efter om-stændighederne registreres som varemærke for specifikke varer, eksempelvis vin eller sodavand. Fordelen med en varemærkeregistrering er, at man i princippet kan få en beskyttelse, som er uendelig, så længe varemærket fornyes. Det er imidlertid også væsentligt at bemærke, at det typisk vil være meget sværere at få registreret produktet selv som varemærke, da forbrugerne typisk ikke vil være vant til at se et produkt som sit eget kendetegn. Somme tider vil en stor bekendthedsgrad eller mange års anvendelse af designet kunne medføre, at produktet vil kunne registreres som varemærke på baggrund af, at det er indarbejdet.

5. Hvor stort er markedet for designet?

Du skal lave en grundig markedsanalyse inden, du svarer på dette spørgsmål. Denne markedsanalyse skal se nærmere på udbud og efterspørgsel på hvert enkelt marked (geografisk, brancheopdelte, forbrugersegmenter, etc.).

Måske kender du allerede markedet, men lav alligevel en opdateret analyse og hav specielt fokus på alternative supplerende udnyttelsesområder, som kan være med til at udvide markedsstørrelsen for dit design.

Hvis dit nuværende marked udgøres af dit nærmarked, er det vigtigt at gøre op, hvor stort det samlede globale marked skønnes at være.

Du skal være opmærksom på, at du ikke skal opgøre din egen markedsandel på markedet, men derimod vurdere hele markedet, da dette er at se som en mulighed for designet. Dog skal du lave en realistisk vurdering af markedet.

Hvordan vil du vurdere markedet for dit design?

1 point: Markedet er meget småt
...
8 point: Markedet er meget stort


Hvilke tiltag vurderer du, der kan gøres i din specifikke situation for at forbedre denne score?

Se evt. forslag her

Herunder skal du anføre eventuelle tanker, diskussioner, forudsætninger, forbehold, mm., der har haft indflydelse på pointgivningen, således at andre kan få indsigt i hvilke faktorer, der har medvirket til designets værdi.

Realistisk vurdering:

Du har designet en dyr og eksklusiv mobiltelefonholder, der passer til tre telefonmodeller. Markedet kan anskues som alle, der benytter en af disse tre mobiltelefonmodeller, men denne markedsvurdering vil ikke være realistisk, da det ikke er alle mobiltelefonbrugere, der kan eller vil betale for dette dyre design. I stedet vil en realistisk vurdering kunne laves ved at se på, hvor stor en andel af disse ejere af telefonmodellerne, der realistisk set vil kunne købe den eksklusive mobiltelefonholder.

6. Hvor høj er væksten på markedet?

Undersøg den forventede fremtidige vækst på markedet. Hvis varemærket dækker flere markeder, skal du lave en gennemsnitsbetragtning af væksten, hvor den vægtes ud fra vigtigheden af det enkelte marked. Væksten på markedet indikerer den fremtidige værdi af designet.

Vær opmærksom på, at det ikke er væksten for det enkelte design, men derimod væksten på hele markedet for produkter i samme kategori som dit.

Du må i dit svar på bedst mulig vis indregne chancen for, at netop et design som dit oplever fornyet popularitet i fremtiden. Retro-bølger, hvor ældre designs bliver moderne igen, er et eksempel på dette.

Hvordan vil du vurdere væksten på dit marked?

1 point: Væksten på markedet er meget lav
...
8 point: Væksten på markedet er meget høj


Hvilke tiltag vurderer du, der kan gøres i din specifikke situation for at forbedre denne score?

Se evt. forslag her

Herunder skal du anføre eventuelle tanker, diskussioner, forudsætninger, forbehold, mm., der har haft indflydelse på pointgivningen, således at andre kan få indsigt i hvilke faktorer, der har medvirket til designets værdi.

7. Hvor stor er din markedsandel?

Måske kender du allerede markedet og din markedsandel, men lav alligevel en opdateret analyse af dette, således at du arbejder med de nyeste og mest opdaterede data.

Hvordan vil du vurdere din markedsandel?

1 point: Min markedsandel er meget lille
...
8 point: Min markedsandel er meget stor


Hvilke tiltag vurderer du, der kan gøres i din specifikke situation for at forbedre denne score?

Se evt. forslag her

Herunder skal du anføre eventuelle tanker, diskussioner, forudsætninger, forbehold, mm., der har haft indflydelse på pointgivningen, således at andre kan få indsigt i hvilke faktorer, der har medvirket til designets værdi.

8. Skaber dit design merværdi for de produkter, det indgår i?

Et godt design vil have indflydelse på den pris, du kan tage for dit produkt. Designet skaber en merværdi, enten på grund af selve designets funktionalitet, dets fysiske udtryk eller det faktum, at forbrugeren på forhånd kender designeren/virksomheden for at levere kvalitetsdesign og derfor har en præference for dette specifikke design.

Godt design giver mulighed for at øge produktets salgspris, nogle gange som resultat af en omkostningsbesparelse, andre gange grundet forbrugerpræferencer. Det gælder ikke kun for forbrugsvarer men også for fx maskiner og andet arbejdsudstyr.

Hvorvidt det er mest passende at måle merværdien i procent af produktets salgspris eller i kroner og øre, afhænger af jeres brug af dette værktøj, men bemærk, at det er vigtigt, at alle designs vurderes efter samme målestok.

Du registrerer et design, fordi du ønsker at forhindre andre i at efterligne det. Vær opmærksom på, at ikke alle produkter indeholder design på en måde, så det påvirker forbrugerens præference og betalingsvilje i en salgssituation. Fx kan dit design være knyttet så tæt op på et brand, at selve designet ikke skaber værdi, men bruges som middel til, at forbrugeren kan genkende dit brand eller selve dine produkter. Et eksempel på et sådant design kan fx være en speciel designet emballage, som ikke i sig selv skaber merværdi, men blot fortæller forbrugeren, at indholdet er af et bestemt mærke. Et sådant design vil således have en værdi internt i den virksomhed, som sælger produktet, men det vil typisk ikke have en selvstændig værdi, hvis virksomheden ønsker at sælge designet fra. Du skal derfor, når du giver point, nøje overveje, om dit design er af en sådan karakter.

Hvordan vil du vurdere dit design?

Hvis du vurderer dit design til ikke at have en selvstændig værdi og du ønsker at sælge det, skal du give det et lille antal point, hvorimod det samme design, hvis du ønsker at beholde det i virksomheden, kan score alt fra 1 til 8 point.

1 point: Designet skaber en meget lille merværdi for produktet
...
8 point: Designet skaber en meget høj merværdi for produktet


Hvilke tiltag vurderer du, der kan gøres i din specifikke situation for at forbedre denne score?

Se evt. forslag her


Herunder skal du anføre eventuelle tanker, diskussioner, forudsætninger, forbehold, mm., der har haft indflydelse på pointgivningen, således at andre kan få indsigt i hvilke faktorer, der har medvirket til designets værdi.

Rapport

Advarsel

Du har valgt at fastholde score 1 til et eller flere spørgsmål.

Du skal overveje, hvorvidt den specifikke faktor er så kritisk, at den fjerner al værdi fra dit design. Det kan fx være, hvis du ikke har korrekt beskyttelse i absolut nødvendige lande.

Faktorer hvortil du har givet scoren 1:

Mener du, at en eller flere af disse faktorer er så kritiske, at de fjerner al værdi fra designet?

Eventuel begrundelse

Du har angivet 8