IP-rettens Dag 2020

IPR i en verden i forandring

På IP-rettens Dag 2020 stiller vi skarpt på den strategiske brug af IPR. Vi debatterer, hvordan vi med IPR kan skabe værdi og styrke vores virksomheder til en fremtid, hvor den grønne dagsorden og FN's verdensmål påvirker store som små virksomheder, og hvor nye varemærketyper åbner op for nye strategiske muligheder.

Tilmeld dig

Praktiske oplysninger

4. november 2020

Kl. 10.00 - 16.30
Registrering, morgenmad og netværk fra kl. 9.00.

2795 DKK

Prisen er inklusiv kursusbevis og forplejning.

Charlottehaven

Hjørringgade 12C
2100 København Ø

Temaer

Strategisk brug af IPR i udlandet

Vi diskuterer, hvilke overvejelser man som dansk virksomhed skal gøre sig, inden man går til udlandet.

IPR i en grøn dagsorden

I en paneldebat debatterer vi IPRs rolle i den grønne dagsorden – og hvordan IPR kan blive bragt i spil i visionen om en mere grøn fremtid.

 

Brug af nye varemærketyper

Vi stiller skarpt på de nye varemærketyper og giver svar på, hvorfor det kan være en fordel at bruge lyd og farve strategisk.

Hvor bevæger verden sig hen?

Vi præsenterer et nyt og anderledes perspektiv på, hvor verden bevæger sig hen.

Årets talere

Vi præsenterer et stærkt felt af talere. Repræsentanter fra både virksomheder og myndigheder giver dig deres perspektiver på IPR i en verden i forandring.

 

Konferencier

Martin Krasnik

Chefredaktør, Weekendavisen

Martin Krasnik er en af Danmarks mest markante interviewere. Som flerårig vært på DR2’s Deadline, har Martin kritisk og konstruktivt interviewet og styret debatter med utallige meningsdannere. Martin har derudover været en central skikkelse i en række debatter inden for både udenrigs- og indenrigsspørgsmål. 

Vært

Sune Stampe Sørensen

Direktør, Patent- og Varemærkestyrelsen

Sune er direktør i Patent- og Varemærkestyrelsen, samt bestyrelsesmedlem i Nordic Patent Institute (NPI) og Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV). Sune har 12 års erfaring fra ledende stillinger i centraladministrationen og har siden 2017 stået i spidsen for at løfte IP-miljøet i både Danmark og Europa. Han har stor indsigt i at forbedre rammevilkårene for dansk erhvervsliv og har solid erfaring i den internationale IP-verden.

Keynote

Daren Tang

Director General, World Intellectual Property Organization

Daren Tang tiltræder som ny generaldirektør i WIPO den 1. oktober 2020. Daren kommer fra en stilling som direktør for IP-kontoret i Singapore, som han har udviklet til at være en af verdens mest innovative IP-myndigheder. Med stærke kompetencer indenfor strategi og forhandling er Daren blandt andet medlem af Committee for the Future Economy, som vurderer Singapores økonomiske strategier, og han har stået i spidsen for internationale forhandlinger på IP-området. Foto: WIPO.

Peter Kjær

Vice President, General Counsel EMEA, LEGO 

Peter er LEGO koncernens General Counsel for EMEA regionen og har før da været ansvarlig for koncernens globale juridiske IPR team. Peter har gennem de seneste 14 år beskæftiget sig med en række forskellige aspekter af LEGO koncernens IPR beskyttelse på strategisk og operationelt niveau, blandt andet med fokus på rettighedshåndhævelse i ind-og udland. Peter har i den forbindelse boet og arbejdet i Shanghai, Kina i perioden 2016-2018. 

Claus Barrett

Partner, Bech-Bruun

Claus er afdelingsleder for IP & Trademarks. Claus har i over 20 år arbejdet med blandt andet international varemærkeret, designret og ophavsret samt global håndhævelse med særligt fokus på Kina. Claus har væsentlig erfaring med international IP-strategi og håndhævelse af rettigheder såvel internationalt som i Danmark. Claus har undervist i kursusfagene international ophavsret, international varemærkeret og markedsføringsret i 25 år på Aarhus Universitet, og han har desuden undervist udenfor Danmark i forskellige immaterialretlige emner.  

Rasmus Søby Dupont

Patent Director, GRUNDFOS

Rasmus har arbejdet med IPR i mere end 10 år og startede sin karriere som ekstern patent konsulent og senere som intern rådgiver. Rasmus har arbejdet med et bredt spektrum af IPR temaer indenfor IP-strategi og effektiv beskyttelse af teknologi og anden IP. En ledetråd i Rasmus’ arbejde har altid været, hvordan IPR kan understøtte forretningen og skabe de bedste betingelser for vedvarende vækst.

 

Iben Haasum

Senior Director, IPR & Licensing, Chr. Hansen 

Iben har det overordnede og globale ansvar for alle aktiviteter relateret til IP-porteføljen hos Chr. Hansen. Iben har været i virksomheden i 16 år og har et konstant fokus på at sikre optimal håndtering og værdiskabelse fra alle IP-aktiviteter i virksomheden. Iben har en baggrund som Ph.D i Mikrobiologi og startede sin IP-karriere hos et rådgivende IP-konsulentfirma i København.  

Hanne Weywardt

Head of Central Office Legal Counselling and Global IP, Carlsberg Breweries 

Hanne er chef for den juridiske rådgivning i Carlsbergs hovedkvarter og er samtidig globalt ansvarlig for IP. Hanne varetager således det strategiske og administrative arbejde med blandt andet Carlsbergs patentportefølje og rådgiver virksomheden i forbindelse med kontraktindgåelse og kommercialisering. Inden sin ansættelse hos Carlsberg har Hanne blandt andet ledet IP-afdelingen i Skandinavisk Tobakskompagni og været partner i Njord Law Firm.

Esben Gad

Vice President , Business Development, Aquaporin

Esben er cand.scient i Nanoteknologi fra Københavns Universitet og har arbejdet først som ledelseskonsulent og derefter ti år med forretningsudvikling i teknologitunge virksomheder. Esben har været ansvarlig for koblingen af forretnings- og IP-strategi i både store og små bioteknologiske virksomheder. Esben har en pragmatisk og strategisk tilgang til IP.

Annette Østbjerg

Director, Corporate branding & Insight, Danske Spil

Anette har i mere end 10 år været ansvarlig for Danske Spils corporate branding og i den forbindelse også for den stringente visuelle identitet. Anette har stor indsigt i, hvordan danskerne og spillerne afkoder masterbrandets kommunikation og signaler.

Christian L. Bardenfleth

Partner, Plesner

Christian er rådgiver for nogle af landets førende virksomheder, bl.a. A.P. Møller - Mærsk, og han har mere end 25 års erfaring med at rådgive store og mellemstore virksomheder i komplekse, strategiske sager om etablering, beskyttelse og håndhævelse af IP-rettigheder både i Danmark og internationalt.
Christian har møderet for Højesteret, og han er blandt de allermest erfarne i Danmark, når det drejer sig om at føre retssager vedr. krænkelse af IP-rettigheder.

 

Jens Schovsbo

Professor, Københavns Universitet

Jens er forfatter eller medforfatter til en lang række bøger og artikler til danske og internationale tidsskrifter om bl.a. varemærkeretlige emner. Jens er medlem af bl.a. Ankenævnet for Patenter og Varemærker og af Klagenævnet for Domænenavne.

Ulrik Bie

Økonomisk redaktør, Berlingske Tidende

Ulrik har siden 2018 været økonomisk redaktør på Berlingske og dækker primært internationale økonomiske spørgsmål. Det drejer sig om alt fra overordnede strukturelle forandringer, som den globale økonomi undergår, til mere specifikke emner som Brexit og amerikansk økonomi og politik. Som oplægsholder har Ulrik indgående kendskab til USA, Storbritannien, Kina og generelle globale forhold, og han forholder sig kritisk til global politik, økonomi og forandringer.

Kontakt

Har du spørgsmål til arrangementet?
Skriv til Marie Louise Rosendal eller ring på +45 43 50 84 25

Se forretningsbetingelser

Kursusbevis

På IP-rettens Dag får du kursusbevis for din deltagelse svarende til 7 lektioner. Vi følger Advokatsamfundets regler for udstedelse af dokumentation for deltagelse i løbende efteruddannelse.

COVID-19 Information

Under planlægningen af IP-rettens Dag 2020 er vi i tæt dialog med Charlottehaven, der følger de gældende retningslinjer fra sundhedsmyndighederne. Hvis arrangementet aflyses vil deltagergebyret ikke blive opkrævet.

Læs mere