Ny virkelighed. Nye idéer

En del af de hjælpepakker, der har holdt hånden under mange iværksættere og virksomheder, er netop blevet udfaset. Det stiller endnu større krav til iværksættere og virksomheder om at tænke i nye forretningsmuligheder. For at lykkes med at skabe en kommerciel succes er immaterielle rettigheder en del af løsningen.

Derfor skal du have styr på dine rettigheder

Har du opfundet et nyt produkt, etableret en ny virksomhed eller planer om at gå på nye eksport markeder, er det væsentligt at få styr på dine rettigheder  - jo hurtigere, desto bedre. Brug af rettigheder giver dig en række fordele:

  • Din virksomhed har større sandsynlighed for vækst
  • Du har lettere ved at tiltrække investorer
  • Stop kopier og efterligninger – også på eksportmarkeder
  • Din rettighed er en vare, du kan handle med
  • Du kan få inspiration til produktudvikling fra andres registrerede rettigheder

Sådan har andre gjort

Hør hvordan tre mindre virksomheder har brugt immaterielle rettigheder som led i at skabe et solidt forretningsfundament, der har fået dem styrket gennem en usikker tid. 

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om vores brug af cookies.

Stykka: Nu virker det tåbeligt, at vi ikke havde styr på varemærket

På kun fire dage gik start-up virksomheden Stykka fra at have en idé til at lave sit første salg: et skrivebord af genbrugspap. I dag, få måneder efter den akutte lockdown, har Stykka opbygget en voksende forretning omkring skrivebordet, og beskyttelsen af deres varemærke er vigtigere end nogensinde.

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om vores brug af cookies.

Efsen: Immaterielle rettigheder giver arbejdsrum og ro

I familievirksomheden Efsen UV & EB Technology har man ikke beskæftiget sig med immaterielle rettigheder de sidste 30 år. I dag ser Managing Director, Thomas Efsen, en klar værdi i have have beskyttet sine immaterielle rettigheder: "Det giver et arbejdsrum, hvor man har ro til at sige, at her kan andre ikke gøre det, vi gør".

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om vores brug af cookies.

Reform: I et marked med heftig konkurrence, er det vigtigt, at vi er beskyttet

For Reform er brandet en essentiel del af forretningen, men virksomheden har ikke altid haft styr på sine immaterielle rettigheder: "I starten er der så meget andet, der fylder: penge, kunder - men ikke immaterielle rettigheder." I dag er virkeligheden en anden. Reform sælger deres køkkener i mere end 30 lande og har prioriteret at få deres varemærke beskyttet.

Værd at vide

Rettigheder kan gøre forskellen på succes og fiasko

 Mange virksomheder tænker nyt for at komme på benene efter corona-krisen. Men manglende fokus på patenter, varemærker og designrettigheder kan koste succesen.

Læs mere

’Meget handler om overlevelse, men meget handler også om innovation’

"Hvis du har mulighed for det, så benyt genåbningen til at stoppe op og revurdere, hvordan din virksomhed skal se ud fremadrettet: Hvilken verden åbner sig nu på dit marked? Og hvor står du?”

Læs mere

Få hjælp til at komme videre

Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os. Vi tager gerne en snak med dig om dine muligheder, og hvordan du kommer videre - eventuelt med hjælp fra en rådgiver.

Ring til os på: 4350 8301

Telefonerne er åbne mandag til torsdag 9-16 og fredag 9-15.  

Send os en mail

Hvilken type beskyttelse passer til din idé?

 

Har du fået en god idé, men i tvivl om, hvordan du skal beskytte den? Tag vores test  og svar ja eller nej på 5 spørgsmål. Det tager ca. 2 minutter og du røber ikke hemmeligheder om din idé.

Start testen

Tilmeld nyhedsbrev: Fra idé til forretning

Få inspiration, invitationer til events for iværksættere og nyheder direkte i indbakken. Nyhedsmailen sendes højst 10 gange årligt, og du kan til enhver tid afmelde dig.