Webinar for SMV'er: Boost din eksport med rettigheder

Lastbil køre over bro

Der er et stort forretningspotentiale i at bruge patenter, varemærker og designrettigheder for små og mellemstore virksomheder – særligt hvis du skal eksportere til nye markeder. På webinaret ”Boost din eksport med rettigheder” kan du blive klogere, og få inspiration til, hvordan IP-rettigheder kan være med til at øge dine muligheder for at skabe en eksportsucces.

Hvorfor skal du deltage?

Har du opfundet et nyt produkt, etableret en ny virksomhed og har du planer om at gå på nye markeder, er det væsentligt at få styr på dine rettigheder - jo hurtigere, desto bedre. Et eksporteventyr kan hurtigt koste dig dyrt, hvis du ikke har sørget for at beskytte din forretning eller sikret dig, at du ikke krænker andres rettigheder.
 
Patent- og Varemærkestyrelsen inviterer derfor til et webinar, hvor vi stiller skarpt på, hvordan IP-rettigheder styrker dine muligheder for at skabe en eksportsucces. 
 

Hvem er webinaret relevant for?

Webinaret henvender sig til dig, der kender lidt til IP-rettigheder og gerne vil blive klogere på, hvordan rettigheder kan hjælpe dig og din virksomhed trygt ud over Danmarks grænser. Vores deltagere er typisk iværksættere, virksomhedsejere eller medarbejdere med ansvar for salg, marketing og branding. 

 

Mød vores oplægsholdere

Billede af oplægsholder Maria

Maria Aakjær

Maria Aakjær er uddannet cand.jur. og arbejder som fuldmægtig i Patent- og Varemærkestyrelsens afdeling for Varemærke og Design. Som fuldmægtig modtager og vurderer hun danske og internationale varemærkeansøgningers registrerbarhed og yder desuden juridisk vejledning inden for immaterialretten, særligt vedrørende varemærke og design. Derudover har Maria tidligere undervist inden for netop disse områder og afholder ligeledes dialogsøgninger med virksomheder og iværksættere, der ønsker at blive klogere på de muligheder, der er inden for rettighedsbeskyttelse.

Christian

Christian Ruegaard Hansen

Christian Ruegaard Hansen er ingeniør og arbejder som Patent Examiner i Patent- og Varemærkestyrelsen. Som Patent Examiner modtager han patentansøgninger fra ansøgere der ønsker en patentrettighed i Danmark og har til opgave at vurdere, om en opfindelse kan patenteres. Christian sidder primært med ansøgninger indenfor mekaniske fagområder og sager fra virksomheder, hvoraf nogen ikke har særligt stort kendskab til IP-rettigheder. Christian afholder desuden også dialogsøgninger med virksomheder og iværksættere, der ønsker at blive klogere på de muligheder, der er indenfor rettighedsbeskyttelse.

Praktiske oplysninger

Sted: Online
Tid: 10:00 - 10:45
Pris: Gratis

Tilmeld dig:

Tirsdag d. 22. februar

 

Program

  • Kort om rettigheder
  • Kom godt fra start: Hvordan kommer du godt i gang med eksport til udlandet? 
  • Sådan ansøger du uden for landets grænser
  • Hvilke eksportmuligheder giver IP-rettigheder? 
  • Spørgsmål 

Tilmeld nyhedsbrev: Fra idé til forretning

Få inspiration, invitationer til events for iværksættere og nyheder direkte i indbakken. Nyhedsmailen sendes højst 10 gange årligt, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Felter med (*) skal udfyldes

EUIPO logo