Den nye lov vil både give overblik over reglerne og skabe et nyt fokus på mulighederne i forretningshemmeligheder. Det er nyttig viden, at virksomhedens forretningshemmeligheder nyder beskyttelse, og at det er muligt at håndhæve sine rettigheder.
Loven er på flere måder en omskrivning af eksisterende regler og en kodificering af eksisterende retspraksis. Men i praksis skaber loven klarhed, og det vil være en fordel for virksomhederne, at reglerne om beskyttelse af forretningshemmeligheder fremgår mere eksplicit af loven.
”Jeg både tror og håber, at loven vil minde flere virksomheder om, at de skal beskytte deres forretningshemmeligheder. Virksomhederne bør også overveje, om de kan håndhæve deres rettigheder i tilfælde af misbrug”, siger Emil Jurcenoks.
Som det er nu, er der alt for mange sager, virksomhederne må lade ligge, fordi de ikke har behandlet deres forretningshemmeligheder på en måde, så de faktisk er hemmelige. Eller når virksomheden mistænker, men ikke kan bevise, at en tidligere medarbejder har taget forretningshemmeligheder med til i et nyt job. Lige som i sager med IP-rettigheder betaler det sig at være proaktiv med sine forretningshemmeligheder, mener Emil Jurcenoks.
Loven afhænger af domstolenes fortolkning
Vi har tilgode at se, hvordan loven bliver nyskabende. Det kommer an på hvordan domstolene ender med at fortolke reglerne:
”Det er eksempelvis en betingelse for, at en oplysning kan betragtes som en forretningshemmelighed, at den er blevet ’underkastet rimelige foranstaltninger til hemmeligholdelse. Og hvis domstolene ender med at stille meget strenge krav hertil, vil det få alvorlige konsekvenser for de virksomheder, der ikke lever op til dette”, siger Emil Jurcenoks
Hvornår er der grundlag til at indgive en sag?
Et sagsanlæg, med fx påstand om forbud mod ulovlig brug af forretningshemmeligheder, skal i følge de nye regler indgives inden 6 måneder efter, at misbruget er opdaget. Men hvornår har man tilstrækkeligt grundlag for et sagsanlæg?
”Det kommer igen an på, hvor streng fortolkning retten vælger at anlægge. Hvor få beviser kan man fx nøjes med? Vi risikerer, at virksomhederne tvinges til at anlægge sager på et meget tidligt tidspunkt og på et betydeligt tyndere grundlag end hidtil, og det er ikke hensigtsmæssigt ”, mener Emil Jurcenoks.
Det er en stor fordel, at det fremgår af loven, hvilke retsmidler virksomhederne har til rådighed i tilfælde af misbrug. Det er vanskelighederne ved at skaffe fornødent bevis ved misbrug, der er den store udfordring, når virksomhederne skal håndhæve deres rettigheder til forretningshemmeligheder:
”Regler om adgang til bevissikring, som man kender det fra håndhævelsen af IP-rettigheder kunne have været hjælpsomme. Men det blev desværre ikke indført i denne omgang”, slutter Emil Jurcenoks.
Emil Jurcenoks, advokat og partner, Plesner:
Emil Jurcenoks er leder af Plesners team for Markedsførings- og Forbrugerret. Emil Jurcenoks yder derudover rådgivning inden for IP-retten med særlig fokus på ophavsret, designret, varemærkeret og forretningshemmeligheder samt konflikter og retssager inden for området. Dommerfuldmægtig i 2012-2015 ved Højesteret og Sø- og Handelsretten.