For at have en designret skal det ansøgte design være nyt, altså ikke vist for offentligheden før. I bl.a. Danmark og EUIPO eksisterer der en nyhedsskånefrist, således at et design stadig anses for nyt, hvis ansøgningen kommer ind senest et år efter første offentliggørelse.
En del sender først ansøgningen ind i sidste øjeblik, og hvis der af en eller anden grund ikke kan tildeles en ansøgningsdato, risikerer ansøgeren, at ansøgningsdagen først kommer til at kunne tildeles, når nogle mangler er overvundne, eller en helt ny ansøgning er indsendt. Dette kan have meget uheldige konsekvenser, hvis den nye ansøgningsdato nu ligger mere end et år efter første offentliggørelse.
Jägermeister-dommen
Jägermeister-dommen drejer sig om en designansøgning for bægre. I ansøgningen var bægeret afbilledet sammen med en Jägermeister-flaske, altså to produkter. Domstolen fandt, at der ikke var tale om en tilstrækkelig præcis afbildning af designet. Tidligere har mange været af den opfattelse, at designet bare skal være genkendeligt, altså at afbildningen i sig selv er af tilstrækkelig god teknisk kvalitet til at gengive designet, men domstolen fandt, at fremmedelementer (flaske) i afbildningen betød, at afbildningen ikke var tilstrækkelig præcis, og der derfor ikke kunne tildeles en ansøgningsdato.
Det er derfor vigtigt at:
- Afbildningen skal vise designet og ikke fremmedelementer.
- Ansøgningen skal indsendes i tide.
Der bør ikke være fremmedelementer på designansøgningen. Søger man designbeskyttelse for en gaffel, skal man ikke indsende en afbildning, der viser både gaffel, kniv og tallerken. Visse fremmedelementer vil muligvis være af en karakter, der ikke har betydning, men hvor grænsen går, er ikke mejslet i sten.
Det kan være en dårlig ide at vente til en eller to dage før skånefristens udløb med at indsende sin designansøgning. Har man lavet en fejl og ikke kan få den ansøgningsdato, man troede, er skånefristen sprunget og designansøgningens værdi ikke stor.
Du kan læse dommen her.