Store varemærker ændrer logo for at bakke op om ’hold afstand’

Publiceret 17-04-2020
Nyhed

Et par ekstra millimeter mellem elementerne i varemærket. Mere skal der egentlig ikke til. Social distancing har fundet sin plads hos en række anerkendte virksomheder, der med deres varemærke i coronakrisen ønsker at signalere, at vi skal holde afstand. Men er det så enkelt at anvende sit varemærke i en anden form?

McDonald's har gjort det. Zara har gjort det. Også Audi, MasterCard og Volkswagen. En række anerkendte varemærker har ændret deres logoer med et lille twist for at få folk til at holde afstand. En ny socialansvarlig trend har på kort tid fundet sin vej til en række virksomheder.

Ifølge flere brandeksperter gør de nye versioner af logoerne det muligt for store og mindre virksomheder at deltage i samfundsdebatten og hjælpe med at formidle et vigtigt samfundsbudskab lige nu og her. Men samtidig betyder tiltagene også ændringer og justeringer i mange velkendte logoer, der nu – måske for en stund – har fået et nyt udtryk.

”Det er uden tvivl et stærkt socialt budskab. Det er dog vigtigt, at man er opmærksom på, hvor meget man justerer på sit varemærke, og i hvilken sammenhæng man vælger at benytte dette nu ændrede varemærke. Som indehaver af et varemærke har man ”brugspligt” – altså pligt til at bruge det registrerede mærke for de varer og ydelser, som det nu en gang er registreret for. Bruger man et andet mærke end det registrerede, kan det give udfordringer, hvis man senere skal dokumentere, at man har levet op til sin brugspligt,” siger varemærkechef i Patent- og Varemærkestyrelsen, Hannah Holm Olsen.

Brugspligt handler om, at en indehaver af et registreret varemærke også har pligt til at anvende det. Det er dog ikke et krav, at der er fuldstændig lighed mellem det registrerede mærke og det mærke, som bruges til at dokumentere brugspligt. Brugspligten er også opfyldt ved brug af varemærket i en anden form, hvis de afvigende elementer i det brugte mærke ikke ”forandrer mærkets særpræg”. Det vil være en konkret vurdering, om afvigelserne mellem det registrerede og brugte varemærke er så store, at de ændrer mærkets særpræg.

Læs også: Brug af mærket i anden form end den registrerede

”Hvis man vælger at bruge det ændrede varemærke i fx sin markedsføring, skal man altså overveje om det kunne være en ide også at registrere det som et selvstændigt varemærke. Der er nødvendigvis ikke noget, der indikerer, at virksomheder, som har valgt at justere deres varemærke for at støtte op om at holde afstand, vil bruge dem fremadrettet. Altså efter coronakrisen. Men hvis det bliver tilfældet, så skal man huske at overveje, om de tilpassede varemærker selvstændigt skal registreres,” siger Hannah Holm Olsen.

Enhver kan begære et varemærke ophævet grundet manglende brug. Brugspligten indtræder 5 år fra registreringsprocedurens afslutning – altså fra registreringsdatoen – og kun hvis der ikke forligger ”rimelig grund” til den manglende brug. ”Rimelig grund” kan være forhold, som rammer en hel branche fx importforbud eller lovgivningsmæssige forbud. Det er ikke utænkeligt, at corona-pandemien kan være en sådan ”rimelig grund” i visse markedssegmenter, men det er vigtig at understrege, at det vil være en konkret vurdering.

Fakta: Pligt til at bruge dit varemærke

Ifølge varemærkeloven har du pligt til at anvende dit varemærke for at opretholde din rettighed og beskyttelse af mærket. For at kunne opretholde beskyttelsen skal du være opmærksom på, at du 5 år efter mærkets registrering skal kunne dokumentere brug af varemærket fx i din markedsføring. Hvis du ikke kan løfte bevisbyrden og dermed vise dit mærke brugt, kan du fortabe retten til den.

Formålet med dette krav er, at det danske varemærkeregister skal afspejle virkeligheden. Kun de registreringer, der faktisk benyttes, skal være i varemærkeregisteret. Hvis et varemærke ikke benyttes, kan det fjernes, og andre erhvervsdrivende kan få mulighed for at registrere nye varemærker i stedet for.

Kravet skal bl.a. ses i det lys, at det potentielt kan skade konkurrencen og den almindelige erhvervsudvikling, hvis en virksomhed kan  opretholde (dvs. så længe registreringen fornys) rettighederne til varemærker, der ikke anvendes.

Du kan i Patent- og Varemærkestyrelsens 'Guidelines for varemærker' læse mere om brugspligt og brugen af mærket i anden form.