Fem danske opfindelser, der har gjort en stor forskel

Publiceret 22-09-2020

Verdensmålene fylder fem år. I den anledning har vi taget et kig på nogle af de danske banebrydende opfindelser, som igennem tiden har gjort en betydelig forskel i verden.

Det er nu præcis fem år siden, at FN’s 17 verdensmål blev vedtaget. Og der er 10 år tilbage til at indfri dem. Med verdensmålene har FN lagt en ambitiøs plan, der skal være indfriet i 2030. I de kommende år skal der derfor fra alle sider arbejdes dedikeret for, at vi kan indfri målene i rette tid. Viden og innovation er det råstof, der skal hjælpe os til at nå målene. Opfindere, iværksættere og innovative virksomheder har med andre ord aldrig spillet en vigtigere rolle. Derfor er det også vigtigt, at vi passer godt på vores idéer og betragter vores idéer som et væsentlig aktiv i den bæredygtige forandring.

Vi har taget et kig på nogle af de danske banebrydende opfindelser, som har udmærket sig ved at gøre en forskel for samfundet.

Insulin
Medopfinder: August Krogh

Det var ikke August Krogh, der opfandt insulinen, men han bidrog så væsentligt til forbedringen af insulinfremstilling i Danmark, at hans rolle er altafgørende. Hans arbejde førte bl.a. til oprettelsen i 1923 af Nordisk Insulinlaboratorium, som senere indgik i Novo Nordisk. August Krogh fik Nobelprisen i fysiologi/medicin i 1920 for opdagelsen af den kapillarmotoriske regulationsmekanisme.

Stomiposen
Opfinder: Elise Sørensen

Sygeplejerske Elise Sørensen blev født i 1904, og hendes idé var på samme tid både enkel og genial, selv om den i sammenligning med de poser, der findes i dag, kan virke primitiv. Man tog en engangspose, udstyrede den med klæbestof og satte den fast direkte på kroppen - det var ikke nødvendigt med besværlige forbindinger. Populært sagt var der tale om en frysepose, som vi kender den i dag, hvorpå der var monteret en dobbeltklæbende tape og herefter standset et hul gennem tapen og posens ene side.

Stomiposen bruges, hvis man ikke kan komme af med sin afføring på almindeligvis.

Minerydningsplante
Opfinder: Carsten Meier

Molekylærbiolog Carsten Meier, fra Københavns Universitet, fandt i 2001 på at bruge det naturlige farvestof i planter til at skabe en biosensor, der kan ”tænde” for den røde farve på basis af forskellige stimuli. Det blev til selskabet Aresa og landmineplanten RedDetect, der skifter farve fra grøn til rød, når den stimuleres af udsivende stoffer fra eksempelvis landminer eller ueksploderet ammunition.

RedDetect vurderes at være væsentlig mere effektiv end konventionelle landminerydningsmetoder og blev i 2004 af New York Times udnævnt til at være blandt de mest innovative ideer i verden.

Fiberskopet
Opfinder: Holger Møller Hansen

Fiberskopet er et optisk instrument, der kan overføre et billede til øjet ved hjælp af et særligt bundt optiske fibre. Opfinderen hedder Holger Møller Hansen, og han ansøgte om patent i 1951.

Fiberskopet kendes i dag som et endoskop.

Brintpillen
Opfinder: Claus Hviid Christensen

En brintpille er en ammoniakholdig pille, som er udviklet på DTU i 2005, med kemiprofessor Claus Hviid Christensen i spidsen. Brintpillen løser opbevaringsproblemet ved at bære brintatomer bundet på nitrogen som ammoniak, hvorefter ammoniak løbende frigives og omdannes til brint. På denne måde slipper man for at opbevare brint i bilen. Dette kan betyde, at biler i fremtiden bliver sikrere, da bilen ikke bærer rundt på brandfarligt brændsel.