IP-rettens Dag 2020: IPR i en verden i forandring

Publiceret 04-09-2020
Kursus Nyhed

2020 har været et år, hvor det har været vigtigere end nogensinde at forstå sit strategiske ståsted på de forskellige markeder, i de enkelte virksomheder og naturligvis i arbejdet med IPR. Med deltagelse af WIPO’s nye generaldirektør, Daren Tang, stiller vi på dette års IP-rettens Dag 2020 skarpt på IPR i en verden i forandring.

Hvordan kan danske virksomheder styrke forretningen ved at arbejde strategisk med IPR i en verden i forandring? Da COVID-19 ramte os i foråret, betød det, at alt med ét blev sat på hold, og en hel verden parkeret for en stund. I mange virksomheder blev den operationelle praksis udfordret på meget kort tid. Vi er i en situation, hvor det er vigtigere end nogensinde at forstå sit strategiske ståsted på de forskellige markeder, i de enkelte virksomheder og naturligvis i arbejdet med IPR – lige nu og i fremtiden.

Det er ikke nok at tilegne sig en rettighed, den skal også bruges strategisk for at skabe værdi og innovation. Men hvordan kan IPR anskues strategisk? Og hvordan opnår man helt konkret, at rettighederne aktivt bidrager til at skabe vækst og til, at man står stærkere end konkurrenterne?

På IP-rettens Dag stiller vi skarpt på den strategiske brug af IPR. Vi ser nærmere på, hvordan vi med IPR kan skabe værdi og styrke vores virksomheder til en fremtid, hvor samarbejdsformer ændrer sig, hvor klimadagsordenen påvirker store som små virk-somheder, og hvor og hvor nye varemærketyper åbner op for nye strategiske muligheder.

Ny strategisk retning for WIPO
WIPO’s nye generaldirektør, Daren Tang, er dagens hovedtaler, og vil give et spændende indblik i WIPO’s strategiske retning og vigtigste udfordringer. Daren Tang lægger vægt på dialog, og han glæder sig til at drøfte spørgsmål fra salen.

I år afholdes IP-rettens Dag onsdag den 4. november 2020 i Charlottehaven, København Ø.

Se programmet og tilmeld dig her

COVID-19: Planlægningen af IP-rettens Dag 2020 følger regeringens løbende udmeldinger om krav og retningslinjer, og afholdelsen af arrangementet vil naturligvis følge retningslinjerne fra Sundhedsstyrelsen. Hvis arrangementet aflyses, vil tilmeldingsgebyret ikke blive opkrævet.