Gengivelse af design - et vigtigt element i din ansøgning om designregistrering

Når du ansøger om et registrering af dit design, skal du gengive designet. Det kan fx være i form af en stregtegninger eller fotografier. Det materiale, du inkluderer i ansøgningen, er bestemmende for omfanget af din designbeskyttelse. Det betyder med andre ord, at din eneret er begrænset til det, der fremgår af billederne i din ansøgning.

Hvilke krav skal gengivelserne leve op til?

Gengivelserne af dit design skal:  

  1. kun vise designet
  2. vise de vigtige elementer i designet klart og tydeligt. 

Det kan være en god idé, at kontakte os inden du ansøger, hvis du er i tvivl om kravene. Kontakt Kundeservice, hvis du har brug for hjælp. 

Sådan gør du

Vælg type af gengivelse

Du skal først og fremmest vurdere, om dit design vises bedst ved hjælp af fotografier, tegninger eller computeranimationer. Hvis du eksempelvis fremstiller sofaer, kan det være svært at gengive designets detaljer ved hjælp af en tegning i 2D.  

Ét design kan alene vises i ét format. Ønsker du at designregistrere dit produkt på baggrund af flere formater som eksempelvis fotografi og tegning, er der tale om to design. Du har dog mulighed for at ansøge om begge design i sammen ansøgning.  

Vælger du at vise dit design ved hjælp af fotografier, skal de alene vise designet. Der må således ikke være andre genstande på billederne. Brug desuden en ensfarvet baggrund og undgå forstyrrende skygger, reflektioner og lignende.  

Hvis du vil registrere en del af et produkt

Hvis du ønsker at designregistrere en del af et produkt, kan du bruge elektroniske redskaber til at markere, hvilken del af produktet, du ønsker beskyttet. Du kan eksempelvis vælge at gøre en del af produktet mat eller at bruge stiplede linjer til at vise, hvilken del af produktet, du ønsker designregistreret. 

Farver eller sort/hvid

Et design kan registreres i farver eller uden farver. Hvis du ikke ønsker, at en specifik farve skal være en del af din designregistrering, bør du vælge at registrere dit design uden farver. Hvis du vælger, at designet skal være i farver, er det vigtigt, at gengivelsen af dit design også er i farver. Hvis du ikke ønsker at registrere designet i farver, skal gengivelsen af designet også være uden farver. 

Kontakt Kundeservice hvis du har brug for hjælp

Kundeservice sidder klar til at hjælpe dig videre. Ring 4350 8301. Telefonerne er åbne mandag til torsdag fra kl. 9 - 16 og fredag fra kl. 9 - 15.

Skriv til Kundeservice