Beskyt dit design og stå stærkt mod kopier
Ved at registrere dit design kan du beskytte dit produkts udformning og udseende. Det er en nem og billig måde at værne om din forretning. Beskyttelsen gælder det visuelle helhedsindtryk, og dækker over linjer, konturer, farver, form og struktur. Det kan fx være en specielt udformet flaske.
Du kan ikke få beskyttet dit design, hvis der tidligere er offentliggjort et lignende design.
For at beskytte dit design skal det have individuel karakter. Det betyder, at helhedsindtrykket skal adskille sig klart fra andre kendte produkters udformning.
Designbeskyttelse giver forretningsparterne sikkerhed for, at dit produkt er unikt og beskyttet. På den måde kan du lettere tiltrække kapital til at udvikle din idé.
Du kan bruge din designbeskyttelse til at forhindre efterligninger. Hvis andre krænker din ret, står du væsentligt stærkere med et registreret design.
Hvis du ikke undersøger om dit design kan beskyttes, risikerer du at skulle trække dit produkt tilbage eller lave det om, fordi andre beviser at du krænker deres rettighed. Derfor er det en god idé at registrere dit design, før du investerer i markedsføring og produktion.
Du behøver ikke selv producere dit design for at tjene penge på det. Du kan også sælge rettigheden eller licensere den til andre mod betaling.
Ansøg om designbeskyttelse
Fra det tidspunkt du viser dit design offentligt, har du en såkaldt skånefrist på 12 måneder inden du skal indlevere din ansøgning om designbeskyttelse. På den måde kan du afprøve din idé, før du behøver at bruge tid og penge på at beskytte dit design.
Alligevel er det smart at starte med at få et bevis for hvornår du har udviklet designet. Så kan du nemt dokumentere at du kom først med ideen. Det gør du hurtigt og billigt med DesDoc – det koster kun 625 kr.
Få datobevis med det samme
Ring til kundeservice på: 4350 8301Har du brug for hjælp til at finde ud af, hvilken type af rettighed du kan søge? Eller har du brug for hjælp til din ansøgning? Vi sidder klar ved telefonen og hjælper dig videre.
Skriv til kundeservice