Patent- og Varemærkestyrelsen har reguleret gebyrer for patent

Publiceret 04-08-2023

Patent- og Varemærkestyrelsen har foretaget en prisregulering af publicerings- og årsgebyrer for patenter, herunder validerede europæiske patenter. Det betyder, at gebyrerne er steget med ca. 3,9 %.

Prisændringerne gælder fra 1. juli 2023. I tabellen nedenfor kan du se de nuværende gebyrer og de regulerede priser.

 

Gebyrtype Gebyr før 1. juli 2023 Gebyr pr. 1. juli 2023*
Publiceringsgebyr 2.000 2.075
1. gebyrår 500 515
2. gebyrår 500 515
3. gebyrår 500 515
4. gebyrår 1.100 1.140
5. gebyrår 1.250 1.295
6. gebyrår 1.400 1.450
7. gebyrår 1.600 1.660
8. gebyrår 1.800 1.870
9. gebyrår 2.050 2.125
10. gebyrår 2.300  2.385
11. gebyrår 2.550 2.645 
12. gebyrår 2.800 2.905 
13. gebyrår 3.050  3.165 
14. gebyrår 3.300 3.425 
15. gebyrår  3.600 3.740 
16. gebyrår 3.900  4.050 
17. gebyrår  4.200 4.360 
18. gebyrår 4.500  4.675 
19. gebyrår 4.800  4.985 
20. gebyrår 5.100  5.295 

 *) Reguleringen af årsgebyrer gælder for gebyrer, der forfalder efter 30. september 2023. Det betyder, at de årsgebyrer som forfalder frem til og med den 30. september 2023, skal betales i overensstemmelse med gebyrerne gældende inden 1. juli 2023.

I det tilfælde, at du betaler årsgebyret senere end forfaldsdag, forhøjes det med 20%. De 20% beregnes da af det forfaldne årsgebyr.

I forhold til publiceringsgebyret er der et par detaljer, du skal være opmærksom på.

For DK/EP betales publiceringsgebyret ved indlevering af valideringen af EP-patentet i Danmark. Sker dette efter den 30. juni 2023, vil det være til det regulerede gebyr.

For danske patenter er det datoen for opkrævningen, det vil sige godkendelsen af patentet, der vil have betydning for betalingen. Opkrævninger af publiceringsgebyrer, der sker efter den 30. juni 2023, vil derfor være til regulerede priser.

 

Hvis du har spørgsmål

Hvis du har spørgsmål til justeringen af gebyrer, er du velkommen til at kontakte kundeservice. Ring 4350 8301. Telefonerne er åbne mandag - torsdag 9:00-16:00 og fredag 9:00-15:00.

Skriv til kundeservice