Du kan vælge at beskytte din opfindelse med enten et patent eller en brugsmodel. Her kan du læse mere om forskellene.
Du kan altså ikke få patent på en idé, med mindre du kan beskrive, hvordan man teknisk udfører den. Proppen på en flaske er et eksempel på en opfindelse, der er en teknisk løsning.
Opfindelsen må altså ikke være offentliggjort i Danmark eller resten af verden.
Opfindelsen skal adskille sig væsentligt fra eksisterende løsninger og opfindelser på området.
For at få patent skal din opfindelse kunne udnyttes i industriel sammenhæng.
Patent gør det nemmere at tiltrække investorerEt patent kan synliggøre værdien af din opfindelse. På den måde kan du lettere tiltrække kapital til at udvikle din forretning.
Patent giver eneret til at udnytte din opfindelseDet betyder, at andre ikke kan producere eller sælge din opfindelse, uden at indgå en aftale med dig.
Patent er en vare, du kan handle medDu behøver ikke selv producere din opfindelse for at tjene penge på den. Du kan også sælge rettigheden eller licensere den til andre.
Patent giver dig sikkerhed i samarbejderEt godkendt patent gælder fra ansøgningsdatoen. Derfor kan du fortælle samarbejdspartnere om din opfindelse uden at miste eneretten eller nyhedsværdien, så snart du har afleveret din ansøgning.
Brugsmodeller omtales ofte som det lille patent. Ligesom patentet beskytter brugsmodeller den tekniske udformning af din idé.
Den største forskel på en brugsmodel og et patent er, at brugsmodellen kan blive udstedt uden afprøvning af, om opfindelsen opfylder betingelserne for brugsmodelbeskyttelse. Dvs. om den er ny og adskiller sig tydeligt fra eksisterende opfindelser.Brugsmodellen er både hurtigere og billigere at få. Til gengæld kender du ikke dens gyldighed, før den bliver afprøvet. Du har altså ikke samme garanti for, at brugsmodellen beskytter din opfindelse.
Brugsmodeller gælder desuden kun op til 10 år, hvor patenter kan gælde i 20.
Du skal igennem en række trin for at få patent på din opfindelse. Hvor mange afhænger af, i hvor mange lande, patentet skal gælde. Heldigvis er din opfindelse beskyttet, lige fra du har afleveret din ansøgning.
Se ansøgningsprocessen
Ring til kundeservice på: 4350 8301Har du brug for hjælp til at finde ud af, hvilken type af rettighed du kan søge? Eller har du brug for hjælp til din ansøgning? Vi sidder klar ved telefonen og hjælper dig videre.
Skriv til kundeservice