Fra idé til god forretning

Herunder kan du få inspiration til, hvad man kan gøre, når man har fået en god idé. Du kan få inspiration fra en række casevideoer om tidligere studerende, der har brugt rettigheder til at beskytte deres idéer og om hvilken betydning, det har haft for deres forretning. Du kan også at tjekke vores timeline og de uddybninger, du finder her på siden, og dermed få input til tiltag, du kan overveje.

Fra god idé til levedygtig forretning

Det kan ofte være svært at finde ud af, hvilke skridt man skal tage, når man har fået en god idé. Vi har her lavet en oversigt med ti punkter, som kan give dig nogle input til, hvad du kan gøre. Den er ikke udtømmende, og du behøver ikke gøre det i rækkefølge.

a.      Når du har fået en idé, skal du være helt skarp på, hvad det unikke i den er. Spørg dig selv hvor/hvordan den adskiller sig fra det, der allerede eksisterer på markedet. Når du er helt skarp på, hvor og hvordan det adskiller sig, bør du tage stilling til, hvordan du passer på det.

b.     Eksempler kan være, at du har fundet på en ny app til folk med psykiske lidelser, en ny go-high bane/klatrepark, en stillecafé, en ny løftestang til sengeliggende patienter – beskriv hvad det unikke i eksemplerne kunne være.

a.      Det er en god idé at finde ud af, om andre laver det samme som det, du vil gå i gang med, mest for at sikre, at andre ikke allerede har lavet det, du vil give dig i kast med. Hvis andre allerede laver det, du vil lave, risikerer du at komme for tæt på deres forretning.

b.     Det er altid godt at starte med en søgning på Google, men det giver sjældent det fulde billede. Derfor er det godt – også – at søge i patent – og varemærkedatabaser.

c.      Ved at kigge i patent- og varemærkedatabaser får du et mere nuanceret billede af, hvad der allerede eksisterer

d.     Du finder link til de mest brugte databaser her.

a.      På www.styrkdinide.dk kan du finde viden og gode tips til, hvad du kan overveje at gøre, når du skal arbejde med din idé

b.     Der er også cases med andre studerende, der i løbet af studietiden har fået en god idé og nu er i gang med at udvikle en virksomhed

a.      Hvis du arbejder med tekniske aspekter i din idé, er det vigtigt at holde det hemmeligt og ikke vise lige præcis det, der er nyt. Det vil nemlig gøre det svært - og ofte umuligt - for dig at søge om et patent efterfølgende.

b.     Eksempler på tekniske opfindelser er lukningen på en isterningepose, skruelåg på en flaske, en klemme til fastholdelse af fx en iltslange, en indbygget dæmper i et hængsel på en dør eller et nyt isoleringsmateriale.

c.      Kontakt evt. Patent- og Varemærkestyrelsens kundeservice på 4350 8301 for at få input til, om din idé har et teknisk element

a.      Du har ofte et stærkere netværk, end du lige går og regner med. Derfor er det godt at undersøge, om du kan sparre med nogen i dit netværk, fx en fra din tidligere uddannelse, et familiemedlem eller nogen fra en anden studieretning end din egen.

b.     Du kan også altid ringe til Patent- og Varemærkestyrelsens kundeservice på 4350 8301 eller kontakte Opfinderrådgivningen via www.opfind.nu.

c.      Og husk, det er stadig vigtigt at holde eventuelle tekniske elementer hemmelige

a.      Det er en god idé at investere lidt tid i at finde et fængende navn og logo til din virksomhed, din service eller dit produkt. Find gerne på noget lidt fængende – og overvej nøje, om du skal bruge dit navn eller selve det, du laver, fx Kirstens Hesteservice.

b.     Se om en bogstavkombination kunne give et godt navn, fx er LEGO en sammentrækning af Leg Godt, eller undersøg navnet på andre sprog, fx betyder Volvo ”Jeg ruller” på latin

c.      Små lydbidder kan også beskyttes af et varemærke, fx er Hjem-Is’ klokke og Nokias gamle ringetone beskyttet af et lydmærke. Det er også en metode til at forbinde potentielle købere med det, du laver

d.     Du kan læse mere om varemærker her

a.      Der er en del muligheder for at søge funding hos forskellige fonde for at få økonomisk hjælp til at udvikle din idé.

b.     Fonden for Entreprenørskab har fx et Mikrolegat, du kan søge, hvis du er fuldtidsstuderende på en videregående uddannelse eller elev på en ungdomsuddannelse. Læs mere her, https://mikrolegat.ffe-ye.dk/

c.      Innovationsfonden har også muligheder, fx Innofounder, hvis du er færdig med din videregående uddannelse og ønsker at arbejde videre med din idé. Læs mere her, https://innovationsfonden.dk/da/p/innofounder

d.     Spørg også din uddannelsesinstitution, om de har et overblik over fx lokale eller regionale støttemuligheder

e.      Hvis du søger sammen med en samarbejdspartner, er det en god idé at have klare aftaler om ejerskab til idéen på skrift, før du søger

a.      På mange uddannelsesinstitutioner er der gode muligheder for sparring og vejledning, hvis du har en god idé, du vil arbejde med

b.     Det er derfor en god idé at gribe fat i din underviser eller det iværksættermiljø, studentervæksthus, innovationsafdeling eller inkubator, der findes på de fleste videregående uddannelser i dag, for at høre, om/hvordan de kan hjælpe dig

c.      Her finder du links til, hvor man kan få hjælp

                                            

a.      Hvis du har spørgsmål eller brug for at komme videre i arbejdet med din idé, så kan du ringe til Patent- og Varemærkestyrelsens kundeservice på 4350 8301

b.     Hos Patent- og Varemærkestyrelsen kan du også komme til en dialogsøgning, hvor du mod betaling kan få fokuseret sparring med en ekspert omkring, hvordan du kan bruge patenter, varemærker eller designbeskyttelse til at styrke din forretning, så du kan prioritere dine næste skridt.

Læs mere om dialogsøgning her

a.      Når du er klar til det, kan du sende en ansøgning til Patent- og Varemærkestyrelsen.

b.     Vær opmærksom på, at det kan være kompliceret at skrive en patentansøgning, så her kan det være en fordel at tage kontakt til en privat IP-rådgiver, før du sender ansøgningen

c.      Og du er altid velkommen til at ringe til Patent- og Varemærkestyrelsens kundeservice og få hjælp til at komme videre

Flere måder at beskytte din idé på

For nogle idéer er det nemmere at regne ud, hvordan de kan beskyttes, end for andre. Herunder følger en række eksempler som inspiration til, hvordan du kan vælge at beskytte din idé med forskellige rettighedstyper.

Hvis du har skabt et nyt design, fx et møbel, kan du beskytte det gennem en designregistrering.

Har du et navn og/eller et logo, som du vil bruge til at markedsføre møblet under, kan det være smart at beskytte navnet og/eller logoet gennem en varemærkeregistrering, så du ikke risikerer, at der er andre, der benytter samme varemærke for lignende produkter.

Koncepter kan ikke beskyttes under en samlet rettighed. Du kan imidlertid forsøge at beskytte delelementer af dit koncept, som fx navn, teknik og design gennem varemærker, patenter, design og ophavsret.

Hvis du har fået en idé til et brætspil, og du har beskrevet reglerne til spillet i en tekst, vil teksten være beskyttet af ophavsretten. Andre må gerne beskrive reglerne i en anden tekst, men de må ikke kopiere den.

Du kan også have designet brættet og brikkerne til spillet. Selve udformningen af brættet og brikkerne vil muligvis kunne beskyttes som design gennem en designregistrering.

Har du udviklet en bestemt fremstillingsmåde til at producere dele af dit spil, kan denne muligvis beskyttes ved et patent. Derudover kan du også forsøge at beskytte navnet på spillet gennem en varemærkeregistrering.

En app består af flere forskellige komponenter, som man kan beskytte på forskellig vis.

En app kan fx bestå af en kildekode, en brugergrænseflade, tekst, lyd, billeder og videoer. Disse beskyttes automatisk efter ophavsretten. Du skal dog huske at indhente tilladelse fra ophavsmanden, hvis du bruger andres tekst, lyd, billeder m.m. i din app.

Designet af brugergrænsefladen kan beskyttes ved en designregistrering, hvis det opfylder betingelserne for at opnå en designregistrering.

Navn og logo på din app kan varemærkeregistreres, så du undgår, at andre bruger samme logo eller navn om den samme ydelse, som du udbyder.

Hvis der indgår ny teknologi i din opfindelse, kan du forsøge at beskytte denne teknologi gennem brugsmodeller og patenter.

Har din opfindelse et navn og/eller et logo, som du vil bruge til at markedsføre opfindelsen under, kan det være smart at beskytte navnet og/eller logoet gennem en varemærkeregistrering, så du ikke risikerer, at der er andre, der benytter samme varemærke for lignende produkter.

Dette var et lille udsnit af de muligheder, der findes for at beskytte din idé. Det er vigtigt, at du nøje overvejer dine muligheder, inden du lægger dig fast på en bestemt strategi. Du kan få hjælp til dette arbejde af en IP rådgiver eller ved at kontakte Patent- og Varemærkestyrelsens kundecenter.