IPR er en betegnelse for beskyttelsen af opfindelser og idéer gennem:
- Patenter eller brugsmodeller: Tekniske opfindelser, fx mekanik, elektronik og lægemidler
- Varemærker: Fx logoer, navne og slogans
- Design: Et produkts udseende, fx møbler, værktøj og legetøj
- Ophavsret: Kunstneriske og litterære værker, fx musik, bøger og film
Kunstneriske og litterære værker opnår beskyttelse, når værket skabes. Det betyder, at du ikke skal ansøge om ophavsret eller registrere værket. Det er dog noget andet med opfindelser, varemærker og designs. De skal registreres, hvis du vil opnå eneret på dem.

