Det skal du vide om den nye varemærkelov

Publiceret 09-01-2019
Video

For få virksomheder beskytter deres varemærke rettidigt, og det kan gå ud over virksomhedernes konkurrenceevne og indtjening. Det skal ny varemærkelov hjælpe med at lave om på.

Handlen med kopivarer er steget i takt med digitalisering og den øgede nethandel. Det gør varemærkeregistrering mere aktuel end nogensinde. Uden et registreret varemærke risikerer man at få kopieret sit koncept og produkt eller at andre sælger et tilsvarende produkt billigere.

Den nye varemærkelov trådte i kraft 1. januar 2019. Den indeholder ændringer og tilpasninger, som gør registreringssystemet mere brugervenligt, og som sikrer, at loven bliver mere nutidig og fleksibel. Det skal eksempelvis imødekomme det behov virksomhederne har for at registrere mere varierede varemærker, eftersom flere virksomheder bringer nye parametre i spil i konkurrencen om forbrugerne:

”Det har været nødvendigt at opdatere kravet om, at varemærker skulle kunne gengives grafisk. Nu bliver det nemmere at gengive varemærker i ansøgninger som fx. jingler og multimedieklip. Ansøgere kan fremover sende en fil til Patent- og Varemærkestyrelsen, hvor de tidligere skulle angive en jingle med noder, der alt andet lige er noget mere kompleks at forstå,” siger Hannah Holm Olsen, Varemærke- og Designchef i Patent- og Varemærkestyrelsen.

Fem fakta om den nye varemærkelov

Her finder du de fem væsentligste ændringer i den nye varemærkelov og ny bekendtgørelse om ansøgning og registrering af varemærker:

1. Ændring af ansøgningsgebyrer og ansøgningsprocedurer

Som noget nyt er det i ændringsloven fastsat, at grundgebyret for en varemærkeansøgning alene omfatter én klasse i Niceklassifikationen og ikke – som hidtil – tre klasser. Samtidig sker der en reduktion af grundgebyret og en reduktion af klassegebyret for ansøgninger, der alene omfatter to klasser i Niceklassifikationen. Dermed vil ansøgere, der alene ansøger om registrering af deres varemærke i én eller to klasser, fra årsskiftet opleve en gebyrreduktion.

2. Nye formalkrav vedrørende gengivelse af varemærker

Med lovændringen er kravet om grafisk gengivelse fjernet. Samtidig stilles der nye krav til de oplysninger, som ansøgningen skal indeholde om mærket. Fjernelsen af kravet om grafisk gengivelse indebærer, at gengivelsen af eksempelvis et lydmærke kan bestå af en lydfil, og at der kan ansøges om et ”multimediemærke”, dvs. en kombination af lyd og billede f.eks. i form af et videoklip. For at styrelsen kan leve op til kravene om offentliggørelse af varemærkerne og førelse af et offentligt register heraf, samt for at sikre at tredjemand og offentligheden i bred forstand vil have adgang til at se de varemærker, der er ansøgt eller beskyttet ved registrering, har styrelsen opsat visse tekniske retningslinjer for gengivelsen af varemærker i ansøgninger. En elektronisk gengivelse af et varemærke skal således foreligge i enten formatet .jpeg, .mp3 eller .mp4, og den elektroniske fil må maksimalt være 2MB.

3. Ændringer vedrørende offentliggørelse og indsigelse

En væsentlig ændring i varemærkeloven er, at ansøgninger skal offentliggøres og tredjemand skal have adgang til at fremsætte indsigelse mod det ansøgte varemærke før varemærket kan registreres. Denne ændring i varemærkeloven omfatter ikke alene ansøgninger, der indgives efter den 31. december 2018, men også alle ansøgninger, der verserer ved lovændringens ikrafttræden.

4. Ophævelse af fællesmærkeloven

Ændringen af varemærkeloven omfatter en introduktion i loven af varemærketyperne ”kollektivmærker” og ”garanti- eller certificeringsmærker”. Disse varemærketyper har hidtil været omfattet af fællesmærkeloven, og lovændringen indebærer derfor også en ophævelse af fællesmærkeloven.

5. Ændring af fornyelsesgebyrer og beregning af registreringsperioder

Beregningen af registreringsperioden for registrerede varemærker er blevet harmoniseret i varemærkedirektivet. Harmoniseringen indebærer en ændring af den hidtil gældende bestemmelse om registreringsperioden, idet perioden fra og med den 1. januar 2019 ikke længere skal regnes 10 år fra registreringsdatoen, men 10 år fra ansøgningsdatoen. Kravet om denne ændring i varemærkedirektivet er implementeret i varemærkeloven på en sådan måde, at allerede registrerede varemærker ikke berøres af ændringen 

Se den fulde Varemærkelov

Du kan se hele loven her

Se bekendtgørelsen her