Interesse for at implementere nye sprog i Madrid-Protokollen

Publiceret 09-09-2019

På et møde i juli blev det besluttet blandt medlemslandene i Madrid-Protokollen ikke at indføre nye arbejdssprog i protokollen. Danmark stemte imod sammen med resten af EU, fordi omkostningerne for brugerne ville blive for store, hvis der blev besluttet at implementere nye sprog.

I juli deltog Patent- og Varemærkestyrelsen i det årlige Madrid-møde, hvor der bliver debatteret, i hvilken retning lovgivningen inden for internationale varemærker skal bevæge sig i. Et af de tilbagevendende emner, som livligt bliver diskuteret, er spørgsmålet om, hvorvidt man skal indføre nye sprog i Madrid-protokolsystemet, som i dag opererer med tre arbejdssprog, nemlig fransk, engelsk og spansk.

Sidste år fremsatte Kina og Rusland et officielt forslag om at implementere russisk og kinesisk som arbejdssprog i Madridsystemet. Det mødte bred modstand fra de delegerede lande, men det blev besluttet, at WIPOs sekretariat skulle udarbejde forslag til forskellige modeller for implementering af nye sprog, herunder niveauet for omkostningerne. Modellerne blev fremlagt og drøftet i år.

Danmark stemte imod

Det står klart, at indførelsen af nye sprog, på nuværende tidspunkt og med den tilgængelige teknologi, vil være omkostningstungt særligt på grund af de menneskelige ressourcer. I sidste ende vil det blive dyrere for kunderne, og derfor besluttede Danmark at stemme imod forslaget sammen med resten af EU og en række andre lande uden for EU.

Forslagene blev derfor ikke vedtaget. Samtidig var der dog enighed om, at WIPOs sekretariat til næste møde skulle lave yderligere og dybere undersøgelser af omkostningerne og de tekniske muligheder ved implementeringen af nye arbejdssprog. Resultaterne vil kunne danne grundlag for næste års diskussion af muligheden for implementeringen af nye arbejdssprog.

Du kan læse Sekretariatets forslag til modeller her.

FAKTA: Madrid-Protokollen

HVAD: Internationalt register for varemærker. Hører under WIPO.

HVORNÅR: Protokollen trådte i kraft i 1989. Danmark har været medlem siden 1996.

HVORFOR: Giver indehavere af varemærker mulighed for at beskytte deres rettighed i flere lande ved at sende én ansøgning til deres egen nationale eller regionale varemærkemyndighed.