McDonald's har gjort det. Zara har gjort det. Også Audi, MasterCard og Volkswagen. En række anerkendte varemærker har ændret deres logoer med et lille twist for at få folk til at holde afstand. En ny socialansvarlig trend har på kort tid fundet sin vej til en række virksomheder.
Ifølge flere brandeksperter gør de nye versioner af logoerne det muligt for store og mindre virksomheder at deltage i samfundsdebatten og hjælpe med at formidle et vigtigt samfundsbudskab lige nu og her. Men samtidig betyder tiltagene også ændringer og justeringer i mange velkendte logoer, der nu – måske for en stund – har fået et nyt udtryk.
”Det er uden tvivl et stærkt socialt budskab. Det er dog vigtigt, at man er opmærksom på, hvor meget man justerer på sit varemærke, og i hvilken sammenhæng man vælger at benytte dette nu ændrede varemærke. Som indehaver af et varemærke har man ”brugspligt” – altså pligt til at bruge det registrerede mærke for de varer og ydelser, som det nu en gang er registreret for. Bruger man et andet mærke end det registrerede, kan det give udfordringer, hvis man senere skal dokumentere, at man har levet op til sin brugspligt,” siger varemærkechef i Patent- og Varemærkestyrelsen, Hannah Holm Olsen.
Brugspligt handler om, at en indehaver af et registreret varemærke også har pligt til at anvende det. Det er dog ikke et krav, at der er fuldstændig lighed mellem det registrerede mærke og det mærke, som bruges til at dokumentere brugspligt. Brugspligten er også opfyldt ved brug af varemærket i en anden form, hvis de afvigende elementer i det brugte mærke ikke ”forandrer mærkets særpræg”. Det vil være en konkret vurdering, om afvigelserne mellem det registrerede og brugte varemærke er så store, at de ændrer mærkets særpræg.
Læs også: Brug af mærket i anden form end den registrerede
”Hvis man vælger at bruge det ændrede varemærke i fx sin markedsføring, skal man altså overveje om det kunne være en ide også at registrere det som et selvstændigt varemærke. Der er nødvendigvis ikke noget, der indikerer, at virksomheder, som har valgt at justere deres varemærke for at støtte op om at holde afstand, vil bruge dem fremadrettet. Altså efter coronakrisen. Men hvis det bliver tilfældet, så skal man huske at overveje, om de tilpassede varemærker selvstændigt skal registreres,” siger Hannah Holm Olsen.
Enhver kan begære et varemærke ophævet grundet manglende brug. Brugspligten indtræder 5 år fra registreringsprocedurens afslutning – altså fra registreringsdatoen – og kun hvis der ikke forligger ”rimelig grund” til den manglende brug. ”Rimelig grund” kan være forhold, som rammer en hel branche fx importforbud eller lovgivningsmæssige forbud. Det er ikke utænkeligt, at corona-pandemien kan være en sådan ”rimelig grund” i visse markedssegmenter, men det er vigtig at understrege, at det vil være en konkret vurdering.