Du kan nu benytte ny e-ansøgning til design

Publiceret 17-02-2020

I december løftede vi sløret for, at Patent- og Varemærkestyrelsen har udviklet en ny e-ansøgning til design. Nu er vi gået vi i luften, og den nye e-ansøgning er klar til brug.

Som noget helt nyt vil det være muligt at benytte e-ansøgningen til at ansøge om deling af danske designansøgninger eller -registreringer. Når du ansøger om deling, kan du bl.a.:

  • Vælge, om du vil importere oplysninger om en registrering fra DesignView
  • Vælge, om du med det samme vil overdrage de design, som du har valgt at udskille.

Den nye e-ansøgning vil som nævnt have en lang række nye og forbedrede funktioner for brugerne:

  • Bedre brugervejledning ved hjælp af sektionsopdeling og informationsbokse
  • Automatisk beregning af ansøgningsgebyr i takt med, at brugeren udfylder ansøgningen
  • Mulighed for ved hvert design i en samregistrering at oplyse, om designet er i farver eller uden farver samt produktangivelse
  • Automatisk nummerering af design, herunder også automatisk nummerering af hver afbildning
  • Tilknytning af designere til hvert enkelt design
  • Bedre muligheder i forbindelse med klassificering og produktangivelse, herunder som følge af integration med DesignClass – bl.a. validering af produktangivelse
  • Mulighed for at påberåbe sig delvis prioritet
  • Mulighed for at påberåbe sig prioritet, men hvor oplysningerne herpå fremsendes senere
  • Mulighed for at tilføje en brevmodtager-adresse, som er forskellig fra ansøgers adresse
  • Mulighed for at gemme en ansøgning og senere at fortsætte med ansøgningen. 

Den nye e-ansøgning til design er starten på en længere rejse med udvikling og implementering af nye værktøjer til vores brugere på varemærke- og designområdet. E-ansøgningen for design er udviklet af Patent- og Varemærkestyrelsen som led i et europæisk samarbejdsprojekt supporteret af EUIPO.

Du kan tilgå e-ansøgningen her.