Møbler, HI-FI, pumper og legetøj. Dansk design har traditionelt spillet en betydelig rolle for både eksport og arbejdspladser i Danmark. Til næste år bliver Danmark vært for DesignEuropa Awards 2025, som går på skift mellem EU’s medlemslande.
Den europæiske varemærkeorganisation (EUIPO) står bag DesignEuropa Awards, der ved en årlig ceremoni anerkender produkter fra designere og virksomheder, som har registreret deres design i EU.
I 2025 bliver ceremonien afholdt i København sidst i september. Her samles designere, virksomheder og repræsentanter fra både EU og internationale institutioner for at hædre det bedste af europæisk design og innovation.
Prisen omfatter fire kategorier, som alle er åbne for ansøgninger og nomineringer:
- Industrielt design
- Iværksættere og små virksomheder
- Next Generation for unge designere
- The Lifetime Achievement Award
Eventet og prisoverrækkelsen, der afholdes for sjette gang, bliver tilrettelagt i tæt samarbejde med Patent- og Varemærkestyrelsen. Sidste frist for nomineringer er den 28. februar 2025.
Læs om DesignEuropa Awards 2025