Send og modtag sikker e-mail

Du skal overveje at sende en sikker mail, når din mail indeholder:

- detaljerede beskrivelser af en idé, som du tror, kan beskyttes
- andre forretningshemmeligheder
- fortrolige personoplysninger

Virksomheder

Du kan sende en sikker mail til Patent- og varemærkestyrelsen ved at bruge din digitale postkasse via virk.dk. 

Patent- og Varemærkestyrelsen er i stand til at modtage dokumenter i Microsoft Office- og PDF-formater. 

Hvis din virksomhed har udstedt et individuelt medarbejdercertifikat/firmacertifikat til dig, kan du også sende en direkte mail til sikkerpost@dkpto.dk. Så skal du dog først hente og installere Patent- og Varemærkestyrelsens offentlige nøgle (download ved højreklik og vælg 'gem link som'): 

Højreklik for download

 

Hvis din fil er for stor til at blive sendt via din digitale postkasse, kan du ringe til vores Kundeservice på telefonnummer 43 50 83 01, så finder vi en anden løsning. 


Borgere
Du kan sende en sikker mail til Patent- og Varemærkestyrelse ved at bruge din digitale postkasse via borger.dk eller e-boks.dk. 


Hvordan får du svar
Hvis du har skrevet en sikker mail til Patent- og Varemærkestyrelsen, svarer vi normalt tilbage på samme måde. 

Hvis du jævnligt skriver til os, kan du overveje at bruge vores sikre selvbetjeningsløsning IPClient.

Når Patent- og Varemærkestyrelsen i øvrigt skriver mail til dig vedrørende et patent, et varemærke eller et design, vil vi normalt sende vores mail som sikker mail til din digitale postkasse, medmindre du er tilmeldt vores selvbetjeningsløsning IPClient. 

Når du modtager digitale breve fra os, er brevene i PDF-format. 

Hvis din fil er for stor til at blive sendt via din digitale postkasse, kan du ringe til vores Kundeservice på telefonnummer 43 50 83 01, så finder vi en anden løsning. 


Send en almindelig mail
Du kan sende almindelig mail til pvs@dkpto.dk, der er uden kryptering og kan bruges uden digital signatur. 

E-mail uden kryptering og digital signatur er ikke en sikret og krypteret kommunikation. Patent- og Varemærkestyrelsen tager ikke ansvar for, at tredjemand kan få kendskab til indholdet.