Patenter i udlandet

Du har forskellige muligheder for at få patent i udlandet. Har du allerede søgt patent i Danmark, er det bedst at videreføre din ansøgning senest 12 måneder, efter du har søgt første gang. På den måde får du prioritet.

Patent i Europa

Du kan søge patent i flere europæiske lande på én gang med en såkaldt EP ansøgning. På ansøgningen afkrydser du hvilke europæiske lande, du ansøger patentet i.

Får du patent i Europa kan du kan vælge, at patentet også skal gælde i Danmark. Det kræver dog, at du oversætter patentkravene til dansk og indleverer dem senest 3 måneder efter du har fået EP patentet.

Søg patent i Europa

Internationalt patent

PCT er en international ordning, hvor du kan indlevere en patentansøgning i et enkelt land og samtidig ansøge om patent i flere lande. Ansøgningen bliver behandlet centralt for at undersøge patenterbarhed.

Derefter skal du indlevere ansøgningen til hvert af de lande, du ønsker patent i. Det har du 31 måneder til, regnet fra din første ansøgningsdato.

Søg patent internationalt

Få hurtigere behandling med en PPH aftale

 Har du allerede fået vurderet din patentansøgning i ét land, har du mulighed for at fremskynde behandlingen i andre lande gennem en såkaldt Patent Prosecution Highway aftale.

Læs mere her, eller ring til vores konsulenter på 4350 8301 for at høre om dine muligheder.