Danmarks råstof er viden og innovation, og det vi skal leve af i fremtiden. Vi er gode til at generere viden og idéer, og vi skal være ligeså gode til at værne om de kreative idéer, når de først er skabt. Det er ikke opfinderens ansvar alene at sikre de gode idéer, men et ansvar vi som samfund skal være bevidst om og have fokus på. Erhvervslivet skal tænke beskyttelsen af ideer ind i den daglige forretning, og rådgivningsbranchen og myndighederne skal stå klar, når erhvervslivet spørger om hjælp.
Det har stor betydning for innovationen i vores samfund, at vi har et lettilgængeligt og effektivt system til beskytte immaterielle rettigheder. Ideer står stærkere med beskyttelse, og en idé er først for alvor noget værd, når rettighederne er på plads og dygtigt bringes i spil. Her har vi som branche og som samfund pligt til at hjælpe iværksættere og virksomheder godt på vej ved at gøre det let og effektivt at opnå immaterielle rettigheder.
Hastighed udfordrer
For nylig var Patent- og Varemærkestyrelsen i samarbejde med Sø- og Handelsretten vært for den årlige konference, IP-rettens Dag, hvor branchen mødtes og drøftede, hvordan vi kan fremtidssikre IP-systemet, så det bliver lettere at være virksomhed. Her stod det klart, at en af de store udfordringer erhvervslivet står overfor, er udviklingshastigheden i antallet af opfindelser – en udvikling, der gør sig gældende både nationalt og globalt. Med den høje udviklingshastighed vil vi fremadrettet på nogle områder se flere virksomheder, der vælger at beskytte sine idéer ved at holde dem hemmelige frem for at patentere dem. I de tilfælde hvor det er relevant, synes den nye lov om forretningshemmeligheder kærkommen, idet hensigten er, at den skal styrke beskyttelsen af forretningshemmeligheder på tværs af EU.
Elementer i den nye varemærkelov imødekommer også behovet for hastighed. Loven giver blandt andet mulighed for at vælge ”fast track”, hvor man under visse betingelser kan få en hurtigere og mere effektiv sagsbehandling – noget som store virksomheder som professionelle brugere af varemærkesystemet har efterspurgt. Loven giver desuden mulighed for at få en begrundet søgerapport, hvilket navnlig vil gavne de små og mellemstore virksomheder. I den begrundede søgerapport er de ældre mærker identificeret, som ansøgers mærke risikerer at krænke, ligesom årsagen hertil også fremgår i søgerapporten.
Loven åbner med andre ord op for muligheden for at indrette sin varemærkeansøgning efter den enkelte virksomheds konkrete behov. Begge tiltag giver mulighed for større fleksibilitet og er gode eksempler på, hvordan vi løbende arbejder for at sikre så favorable vækstvilkår for virksomhederne som muligt.
Undgå at dyrebar tid spildes
Desværre oplever vi ofte, at virksomheder og iværksættere slet ikke har en strategi for deres immaterielle rettigheder. Det kan for eksempel være virksomheden, der designer sit varemærke og bruger penge på at markedsføre det for at finde ud af, at mærket slet ikke lever op til de krav, der stilles til et varemærke, og derfor ikke kan registreres.
Vigtigst af alt er derfor, at virksomheder og iværksættere tidligt i processen – og på et oplyst grundlag - tager stilling til, hvordan man vil beskytte sin idé og tænke immaterielle rettigheder ind i forretningsstrategien, så dyrebar tid ikke spildes. Derfor har vi som myndighed, som branche og som samfund en stor og vigtig opgave: Hjælp iværksættere og virksomheder godt på vej i rette tid.