Over 15 milliarder USD. Så meget anslås patentet på lægemidlet Adalimumab årligt at omsætte. Adalimumab, der markedsføres under navnet Humira, er godkendt af den amerikanske fødevare- og lægemiddelforvaltning (FDA) til behandling af reumatoid artritis, altså leddegigt og mange andre sygdomme.
Det er amerikaneren George P. Smith og briten Sir Gregory P. Winter, der står for forskningen, der ligger til grund for patentet på Humira. George P. Smith udviklede teknikken ”phage display” og Sir Gregory P. Winter indså, at phage display kunne bruges til at efterligne det menneskelige immunsystem i laboratoriet.
Forsker med forretningssans
Gregory P. Winter er en videnskabsmand med talent for forretning. Han har i årenes løb udnyttet sin forskning til atstifte en række succesfulde spin-off virksomheder. Udover biotekfirmaet, Cambridge Antibody Technology (CAT), der blev opkøbt af AstraZeneca i 2006 for 700 millioner GBP, stiftede han også Domantis. Det er senere blevet opkøbt af Glaxo Smith Kline, og senest har han stiftet firmaet Bicycle Therapeutics. Forskningen i disse firmaer har haft stor betydning for udviklingen af biologiske lægemidler, som i dag dominerer listerne over verdens bedst sælgende lægemidler.
Winters og hans finansielle bagmænd, engelske MRCs (Medical Research Council), fokus på beskyttelse af opfindelser har sikret dem en mangeårig strøm af indtægter fra de mange patenter hans team står bag. Indtægterne er i høj grad blevet anvendt til at finansiere ny, spændende forskning, som måske en dag vil føre til endnu flere Nobelpriser?
Udvikling i laboratoriet af 100 procent menneskeligt antistof
I starten af 1990’erne udviklede Winters team i samarbejde med forskere fra BASF et antistof mod det humane protein TNF-alfa. Det særlige ved det nye antistof med det mundrette navn, D2E7, var ikke, at det genkendte menneskeligt TNF-alfa. Nej, det særlige var, at D2E7 var et fuldt menneskeligt antistof.
Andre antistoffer i laboratorier og på markedet var typisk fremstillet i mus eller kaniner. Det gav dog udfordringer med bivirkninger, da hver art har sin egen type antistoffer, som ikke uden videre kan forventes at virke optimalt i andre arter. Derfor blev der i 1990’erne gjort en stor indsats for at ”humanisere” antistofferne. Forskerne forsøgte at udvikle antistoffer, der var så menneskelignende som muligt. Men det at lave et 100 % menneskeligt antistof var noget nyt og uprøvet.
Teamet bag D2E7 var ikke i tvivl om, at potentialet for antistoffet var enormt og BASF’s farmadivision, der blev opkøbt af Abbott Laboratorierne, fortsatte udviklingen og igangsatte kliniske forsøg for at se, om det nye antistof nu var så godt, som det så ud. Det var det. Allerede to år efter lanceringen i USA i 2003 krydsede salget af Humira 1 milliard USD årligt.
Aggressiv patenteringsstrategi
I dag markedsføres Humira af firmaet AbbVie, som med en aggressiv patenteringsstrategi forsøger at holde konkurrenter og kopister fra livet og dermed bibeholde indtægterne fra et antistof, der flere gange er blevet udnævnt til at være verdens bedst sælgende lægemiddel. Abbvie har i årenes løb udtaget flere end 100 patenter på forskellige aspekter af Adalimumab og selvom grundpatentet på selve antistoffet udløb for et par år siden i USA og for ganske nyligt i Europa, er der stadig mange år til det sidste af Adalimumab-patenterne udløber i 2034.
Årets nobelpris i kemi deles mellem tre forskere
Årets nobelpris i kemi deles mellem to forskningsgrene, der begge forsker i udviklingen af nye enzymer og molekyler. Udover George P. Smith og Sir Gregory P. Winter får amerikanske Frances H. Arnold den anden halvdel af prisen for udviklingen af teknikken kendt som dirigeret evolution.
Nobelprisen i kemi blev uddelt den 3. oktober 2018