Moderniseret varemærkelov skal gøre det lettere at være virksomhed

Publiceret 20-11-2018
Pressemeddelelse

Folketinget har i dag vedtaget en ændring af varemærkeloven.

Folketinget har i dag vedtaget en ændring af varemærkeloven. Loven moderniserer reguleringen af varemærker og harmoniserer de nationale varemærkesystemer og EU-varemærkesystemet. Dermed sikres et effektivt og brugervenligt system, som er tilpasset virksomhedernes behov. Loven træder i kraft 1. januar 2019.

Virksomheder bliver fremover klædt bedre på, når de skal beskytte deres varemærke

”Med loven gennemfører vi en modernisering af varemærkesystemet, så vi sikrer et system, der er effektivt samtidigt med, at det i højere grad er tilpasset virksomhedernes forskelligartede ønsker og behov. Det vil være til gavn for både de små virksomheder, som fremover vil kunne få bedre vejledning, og de større virksomheder som vil kunne få en hurtigere sagsbehandling,” siger Anne Rejnhold Jørgensen, enhedschef i Patent- og Varemærkestyrelsen.

En vigtig nyskabelse med loven er, at det ikke længere vil være et krav for en varemærkeregistrering, at varemærket gengives grafisk. Mærket kan i stedet gengives på en passende måde under anvendelse af alment tilgængelig teknologi. Det giver fx mulighed for, at man fremover kan gengive et lydmærke via en lydfil og ikke ved brug af noder, som man skal i dag.

Loven giver også mulighed for, at virksomhederne i forbindelse med ansøgningen kan modtage en nærmere begrundet søgningsrapport, der identificerer ældre ansøgte og registrerede varemærker, som ansøgeren risikerer at krænke ved registreringen af sit varemærke.

"En søgningsrapport vil navnlig gavne de små og mellemstore virksomheder, der har et ønske om at modtage yderligere information om årsagen til, at det ansøgte varemærke risikerer at krænke de ældre varemærkerettigheder. Risikoen for uforvarende og bekostelige krænkelsessager vil herved mindskes, og virksomhederne vil have et bedre grundlag for at søge assistance hos de professionelle rådgivere,” siger Anne Rejnhold Jørgensen.

Samtidigt indføres en fast track-ordning, som giver mulighed for at vælge søgningsrapporten fra. Herved kan der opnås en hurtigere og mere effektiv sagsbehandling, hvilket har været efterspurgt af store virksomheder, der ofte er professionelle brugere af varemærkesystemet.

For at styrke varemærkebeskyttelsen og bekæmpe forfalskning mere effektivt indeholder loven en bestemmelse om, at en rettighedshaver under visse betingelser vil kunne forhindre, at varemærkeforfalskede varer fra tredjelande kommer i transit i det danske toldområde i erhvervsmæssigt øjemed.

FAKTAARK

Folketinget har den 20. november 2018 vedtaget erhvervsminister Rasmus Jarlovs forslag til lov om ændring af varemærkeloven og forskellige andre love og om ophævelse af fællesmærkeloven

Formål og baggrund:

  • Formålet med lovforslaget er at modernisere reguleringen af varemærker og harmonisere de nationale varemærkesystemer og EU-varemærkesystemet. Ændringerne skal bl.a. sikre et effektivt og brugervenligt registreringssystem, som er tilpasset brugernes behov og den teknologiske udvikling.
  • Lovforslaget gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2436 af 16. december 2015 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker.• Lovforslaget omfatter lige som direktivet også kendetegn, der i dag er omfattet af fællesmærkeloven, hvorfor fællesmærkeloven ophæves som selvstændig lov.
  • Hovedparten af lovforslaget gennemfører direktivets bestemmelser, men der er også foretaget ændringer på baggrund af øvrige brugerønsker til en optimering af varemærkelovgivningen.


Nyheder:

  • Det vil ikke længere være et krav for registrering af et varemærke, at varemærket skal gengives grafisk. Varemærket skal blot kunne gengives på en passende måde under anvendelse af alment tilgængelig teknologi, således at varemærkerettighedens indhold kan fastslås klart og præcist. Eksempelvis vil lydmærker fremover kunne gengives alene ved en lydfil og ikke som tidligere ved en grafisk fremstilling via noder e.l. Et varemærke kan også bestå i et multimedie-mærke, dvs. et mærke der kombinerer både lyd og billede.
  • Patent- og Varemærkestyrelsens undersøgelse og behandling af ansøgninger i relation til ældre rettigheder vil ligeledes blive justeret, således at denne i højere grad tilpasses brugerne. Styrelsens undersøgelse vil fremover alene omfatte ansøgte og registrerede varemærker. Dette skyldes, at brugerne har ønsket, at styrelsen begrænser sine søgninger efter ældre rettigheder til rettighedstyper, hvor søgningerne kan foretages på et sikkert grundlag.
  • Inden et varemærke registreres, udarbejder Patent- og Varemærkestyrelsen en søgningsrapport, der identificerer ældre ansøgte og registrerede varemærker, som ansøgeren risikerer at krænke ved registreringen af sit varemærke. Fremover får ansøgere ved ansøgningens indgivelse tre valgmuligheder for ansøgningens behandling ved Patent- og Varemærkestyrelsen. Ansøgere kan vælge mellem blot at modtage en søgningsrapport vedrørende ældre ansøgte og registrerede varemærker, således som disse hidtil har været udfærdiget, eller – i tillæg hertil og mod betaling af et tillægsgebyr – at modtage en nærmere begrundet søgningsrapport. I en nærmere begrundet søgningsrapport giver styrelsen nærmere oplysninger om årsagen til, at styrelsen har fundet det relevant at fremdrage de ældre varemærkeansøgninger og -registreringer.
  • Muligheden for at modtage en nærmere begrundet søgningsrapport kan være særligt relevant for de små og mellemstore virksomheder. Med en nærmere begrundet søgningsrapport vil ansøgere på en let og overskuelig måde få et overblik over, hvilke sammenfald eller ligheder mellem mærker, varer og tjenesteydelser, styrelsen har lagt vægt på i udvælgelsen af de ældre varemærkeansøgninger og- registreringer, der fremgår af søgningsrapporten. Der er også indført en mulighed for at vælge søgningsrapporten fra. Denne ordning er særligt tiltænkt de mere erfarne brugere af varemærkesystemet eller dem, der er repræsenteret af rådgivere med særlige kompetencer inden for kendetegnsret. Derved kan der opnås en hurtigere og mere effektiv sagsbehandling. Der eksisterer allerede en lignende ”fast-track” ordning ved EU-varemærkekontoret.
  • For at styrke varemærkebeskyttelsen og bekæmpe forfalskning mere effektivt indeholder lovforslaget en bestemmelse om, at en rettighedshaver vil kunne forhindre, at varemærkeforfalskede varer fra tredjelande kommer i transit i det danske toldområde i erhvervsmæssigt øjemed. Retten bortfalder under visse betingelser.
  • Lovforslaget indeholder endvidere bestemmelser, der generelt understøtter digital kommunikation.