Kunstig intelligens rykker ind overalt. Droner, robotter og algoritmer benytter sig af enorme mængder data, som forandrer og gør vores hverdag lettere. Flere eksperter udnævner teknologien til at være det 21. århundredes mest strategiske teknologi. Selvom USA og Europa forsøger at lede udviklingen, har den kinesiske regering med et erklæret mål at være verdensførende inden for kunstig intelligens i 2030 iklædt sig den teknologiske førertrøje.
Der er ikke tale om tomme ord. Kineserne søger om langt flere patenter inden for kunstig intelligens end noget andet land. Det skyldes, at patentet giver eneret til en opfindelse og dermed fri bane til at sælge den videre. Det er et stærkt kort at have på hånden i kampen om at stå stærkest i den internationale konkurrence, og noget danskere opfindere og virksomheder bør have for øje.
Kunstig intelligens defineres ifølge matematik-guruen Marvin Minsky ud fra devisen: Hvis en computer løser en opgave, der ellers vil kræve et intelligent menneske at udføre, så er det kunstig intelligens. Den mest udbredte type af kunstig intelligens er, hvad man på engelsk kalder machine learning.
Danmark er med
Herhjemme forsøger danske iværksættere og virksomheder også at gøre sig gældende særligt inden for drone- og robotteknologien. I patentloven står der, at machine learning er en matematisk metode, som i sig selv ikke kan patenteres, men hvis opfinderen anvender machine learning til at løse et konkret problem, og hvis opfindelsen er ny, så kan det patenteres. Et eksempel på konkret anvendelse af machine learning kunne være en teknologi, der identificerer hudsygdomme ud fra billeder. Ved brug af et neuralt netværk trænes algoritmen i at genkende særlige hudsygdomme, og så vil personen via kameraet i sin mobiltelefon hurtigt analysere et udslæt.
Sidder du en inde med en lignende opfindelse, bør du overveje, om du skal søge et patent. Patentet beskytter din virksomhed og stiller jer stærkere i den internationale konkurrence. Virksomheder uden patenter er særlig sårbare, hvis en medarbejder skifter til en konkurrent og tager sin viden med sig. Med et patent har virksomheden eneret til opfindelsen.
I opløbet vil det være en god idé at undersøge, om opfindelsen er ny. Eksisterer teknologien i forvejen, vil det være spild af tid og energi at genopfinde den. Patent- og Varemærkestyrelsen har adgang til alverdens databaser, og det er muligt for personer og virksomheder at få hjælp med at lave den research gennem ”dialogsøgninger”.
Det skal naturligvis nævnes, at et patent ikke altid er vejen at gå. For en algoritme er alt andet lige sværere at kopiere end en ny emballage til en feta-ost. Under alle omstændigheder er det vigtigt, at du tager stilling til patent – uanset om du vælger at ansøge om et eller ej.
Den 23. maj afholder Patent- og Varemærkestyrelsen et seminar om machine learning, hvor du kan blive klogere på patentering af computerimplementerede opfindelser og machine learning.