Patent- og Varemærkestyrelsen sender nu behandlingsbreve og breve om forlængelser i SPC-sager direkte i e-boks. Det giver en række fordele for vores kunder. Vigtige dokumenter i sagsbehandlingen er samlet ét sted og kan derfor let fremfindes, og det er muligt at tilgå breve hurtigere som følge af sparet postgang.
Patent- og Varemærkestyrelsen vil fortsat sende SPC-registreringsbeviser og registerudskrifter i papirform, men vi arbejder på også at digitalisere denne del af SPC-området.
Vi arbejder løbende på at levere fremtidssikrede digitale løsninger til vores kunder. Du kan følge med i arbejdet på vores hjemmeside samt i vores nyhedsbrev, hvor vi løbende orienterer om ændringer og nye tiltag.