Lego vinder sag om byggeklods

Publiceret 08-04-2021

Europæisk myndighed har ikke godtgjort godt nok, hvorfor designbeskyttelse af legoklods er ugyldig.

Lego har for nylig vundet en sag ved EU’s General Court, der handler om designbeskyttelse af en byggeklods i et Lego-sæt. Designbeskyttelsen betyder, at man beskytter et produkts udseende.

Sagen går tilbage til 2010, hvor Lego fik designbeskyttet byggeklodser fra et Lego-sæt hos EU’s varemærkemyndighed (EUIPO). Det drejer sig om en tynd klods med fire knopper i midten. Den tyske virksomhed Delta Sport Handelskontor har dog efterfølgende forsøgt at få erklæret det for ugyldigt, hvilket EUIPO's klagenævn i 2019 gav den tyske virksomhed medhold i.

Sagen er sidenhen blevet forelagt EUs General Court, som altså nu er nået frem til den afgørelse, at Lego’s byggeklods kan opretholde sin designbeskyttelse. Striden har blandt andet handlet om, hvorvidt man kan beskytte et design, der udelukkende skyldes produktets tekniske funktion - i det her tilfælde at klodsen kan bruges til at samle andre dele af i sættet.

”Når en virksomhed skal have en designbeskyttelse af et produkt, vil det som udgangspunkt være produktets udseende, man beskytter, og man vil ikke kunne få designbeskyttet et produkt, hvis udseende udelukkende skyldes den tekniske funktion,” siger Torben Engholm Kristensen, juridisk specialkonsulent i Patent- og Varemærkestyrelsen.

Afgørelsen tog ikke hensyn til alle elementer i byggeklodsens udseende
Der er ifølge domstolen undtagelsesvis mulighed for at kunne designbeskytte en del som denne, hvilket Lego også har gjort opmærksom på i sagen. Retten påpeger i sin afgørelse, at EUIPO slet ikke har undersøgt, om det var på sin plads at bruge den undtagelse. Det er ifølge retten en retlig fejl ikke at have foretaget den vurdering. Domstolen henviser i dommen derudover til, at EUIPO i sin afgørelse ikke tog hensyn til alle elementer i byggeklodsens udseende.

”I denne sag ser man bl.a. krydsfeltet mellem teknik og udseende, altså mellem det, der skal patentbeskyttes, og det, der skal designbeskyttes. For eksempel er der både i Varemærkeloven og Designloven bestemmelser om, at man ikke kan få varemærke- eller designbeskyttet et produkt, som udelukkende har en teknisk funktion. Den tekniske del af et produkt skal beskyttes efter patentreglerne. I den konkrete sag fandt retten det ikke godtgjort, at designet udelukkende havde en teknisk funktion,” siger Torben Engholm Kristensen.

Det er muligt at appellere afgørelsen inden for de næste to måneder.