Danske patentansøgninger
Til danske patentansøgninger tilbyder vi allerede indleveringssystemet eFiling, som Patent- og Varemærkestyrelsen lancerede i 2021. Dette system har vi løbende udbygget med nye funktionaliteter baseret på input fra vores brugere. eFiling vil dermed erstatte eOLF til indlevering af danske ansøgninger.
Den 5. januar 2026 lancerer Patent- og Varemærkestyrelsen en ny version af eFiling, hvor det bliver muligt at tilknytte en organisation og brugere med forskellige roller og rettigheder til patentansøgninger.
Læs mere om roller og rettigheder i eFiling
Internationale patentansøgninger (PCT-ansøgninger)
For PCT-ansøgninger vil erstatningen for eOLF være ePCT (WIPO). ePCT er det førende system, som giver ansøgere mulighed for at håndtere en PCT-ansøgning på alle stadier af den internationale fase.
Systemet fungerer både som indleveringssystem og som en portal, hvor du modtager korrespondance fra den undersøgende/behandlende PCT-myndighed. Her vil du også kunne følge status på din ansøgning, og du kan indlevere dokumenter til PCT-myndigheden.
Når du benytter ePCT til indlevering, skal du vælge den myndighed, som du ønsker, skal være modtagende myndighed. For danske ansøgere vil det være Patent- og Varemærkestyrelsen, EPO eller International Bureau.
For at benytte ePCT skal du oprette en WIPO Account.
Læs mere om ePCT