Nyt system til elektronisk indlevering af ansøgning om varemærkeregistrering

Publiceret 15-12-2025

Patent- og Varemærkestyrelsen arbejder kontinuerligt på at udvikle og modernisere vores IT-systemer, så de matcher vores kunders behov. Den 16. december 2025, lancerer vi eFiling på varemærkeområdet. eFiling er det indleveringssystem, som Patent- og Varemærkestyrelsen allerede tilbyder til indlevering af patent- og brugsmodelansøgninger.

Lanceringen af eFiling for varemærke betyder, at du fremover skal indlevere elektroniske ansøgninger om varemærkeregistrering gennem dette system.

Ansøgningssystemet til varemærke giver dig en række fordele:

  • Du har mulighed for at gemme dine indtastede oplysninger i en kladde, så du kan færdiggøre din ansøgning på et senere tidspunkt.
  • Du kan klikke på hjælpetekster undervejs i de enkelte trin i ansøgningen.
  • Du kan gennemse din ansøgning, inden du indleverer den.
  • Den manuelle indtastning af vare/tjenesteydelser er blevet mere intuitiv.
  • Når du har indleveret, kan du under ”Mine ansøgninger” downloade kvittering for din varemærkeansøgning. Du kan også her se de ansøgninger, som du tidligere har indleveret via eFiling.

Systemet er integreret med Patent- og Varemærkestyrelsens betalingsløsning PVS Pay, så du kan både betale med kreditkort, MobilePay eller PVS-konto.

Hvis du har spørgsmål til systemet, er du velkommen til at kontakte Kundeservice.

Kontakt Kundeservice

Læs også: