Fremover når du indleverer internationale patentansøgninger (PCT), bør du forinden bestille en kode til dit digitale prioritetsdokument. Efter dialog med flere af vores kunder har vi erfaret, at flere oplever ikke at modtage bekræftelser fra WIPO i forbindelse med deres PCT-ansøgninger. Det skyldes, at WIPO ikke længere har direkte adgang til DAS (Digital Access Service). Det betyder, at WIPO – i modsætning til tidligere – altid har brug for at få fremsendt DAS-koder for at kunne tilgå prioritetsdokumenter.
Du kan bestille dit elektroniske prioritetsdokument og din DAS-kode ved at sende en mail med oplysningerne om patentansøgningen til pvs@dkpto.dk. Prisen er som sædvanligt DKK 300.
Du er velkommen til at kontakt Line Lauritsen på: 45 50 84 63, hvis du har brug for hjælp.